Job 20
1 Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Hahoi Naamath tami Zophar ni a pathung teh,
2 Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
Hatdawkvah ka pouk lawi, pathung nahane na poe, bangkongtetpawiteh, ka thung e lungreithai kecu dawk doeh.
3 til min Skam maa jeg høre paa Tugt, faar tankeløst Mundsvejr til Svar!
Tounnae ni na yue e hah ka thai toe. Ka muitha ni thaipanueknae hoi pathungnae na sak pouh.
4 Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes paa Jorden,
Ayan hoi talaivan tami ao totouh hoi,
5 at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
tamikathoutnaw tânae tueng teh a duem. Cathut bang lah kangaihoehnaw e lunghawinae teh, dawngdengca doeh tie hah na panuek awh hoeh maw.
6 Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
A kâoupnae hah kalvan totouh a pha teh, a lû ni tâmai hah ka phat nakunghai,
7 som sit Skarn forgaar han for evigt, de, der saa ham, siger: »Hvor er han?«
A payungpaei patetlah a yungyoe kahmat vaiteh, ahni kahmawtnaw pueng ni na maw ao telah ati awh han.
8 Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
Mang patetlah yout kahmat vaiteh, hmawt mahoeh toe. Karum e mang patetlah yout kahma e patetlah ao han.
9 Øjet, der saa ham, ser ham ej mer, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
Ahni kahmawt e mit ni vah hmawt mahoeh toe. Hoeh pawiteh, hmuen ni hai kuen mahoeh toe.
10 Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder maa give hans Gods tilbage.
A canaw ni tami ka roedeng minhmai kahawi hah tawng awh vaiteh, a kut hoi hnopai hah bout a bankhai han.
11 Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
A hrunaw teh nawcanae thaonae hoi akawi han. Hateiteh, vaiphu dawk a ikhai han.
12 Er det onde end sødt i hans Mund, naar han gemmer det under sin Tunge,
A pahni dawk kahawihoehe a radip. A lai rahim vah a hro nakunghai,
13 sparer paa det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
Pasoung laipalah a pâkuem. A kâko dawkvah a hro nakunghai,
14 saa bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
A rawca teh, a vonthung vah a ui vaiteh, tahrunsue lah a kangcoung han.
15 Godset, han slugte, maa han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
A tawnta e hnopai hah padoun vaiteh bout a palo han. Cathut ni a von thung hoi a tâkhawng pouh.
16 han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slaar ham ihjel;
Tahrun sue hah a pahap teh, tahrun lai ni a ma a thei han.
17 han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
Kalawng e palang, khoitui hoi maito sanutui kamkak vaiteh, ka lawng e hmawt mahoeh.
18 han maa af med sin Vinding, svælger den ej, faar ingen Glæde af tilbyttet Gods.
A tawk e thaw ni a coung sak han ei, von paha nahanelah hno mahoeh.
19 Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
Karoenaw hah a ceitakhai hoi, a coungroe teh, Ama ni a sak hoeh e im hah a lawp.
20 Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
A lung thung hoi roumnae hah a panue hoeh dawk. A ngai e hno buet touh boehai cawi mahoeh.
21 ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
A ca hanelah a pek e banghai awm hoeh. Hatdawkvah a nawmnae ni kasaw awm mahoeh.
22 midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
A nawm lahun nah kângairu vaiteh, ama taranlahoi kângairu patawpoung e kut dawk a pha han.
23 For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne paa ham.
A von a paha lahun nah Cathut ni a lungkhueknae hmai hah ahni koe a tha poeh han. A ca lahun nah a lathueng vah lungkhueknae kho a rak pouh han.
24 Flyr han for Brynje af Jern, saa gennemborer ham Kobberbuen;
Sum e senehmaica teh, a yawng takhai han ei, rahumpala ni pawkkayawng lah a ka awh han.
25 en Kniv kommer ud af hans Ryg, et lynende Staal af hans Galde; over ham falder Rædsler,
Pala teh a phawk, a tak dawk hoi a tâco pouh. Loukloukkaang e a hmo hah hmue thung hoi a tâco. Takikatho poung e a lathueng vah a pha.
26 idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
Runae pueng teh ama hanelah pâtung lah ao. Tami ni patawi hoeh e hmai ni be a kak vaiteh, a im dawk kaawm e pueng ama hoi a kak han.
27 Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
Kalvannaw ni a payonnae hah a pâpho han, talai ni ama hah a taran han.
28 Hans Huses Vinding maa bort, rives bort paa Guds Vredes Dag.
A im e hnopainaw hah be kahmat vaiteh, a lungkhueknae hnin dawk hnokahawinaw hah tui patetlah a lawng han.
29 Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
Hetheteh Cathut koehoi tamikathoutnaw ni a coe hanelah ao. Cathut ni a coe hane râw a pouk pouh e doeh telah a ti.
