Job 20
1 Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Te phoeiah Naamathi Zophar loh a doo tih,
2 Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
“Te dongah ka pomnah kai n'thuung tih kamah khuiah ka tawn uh coeng dongah ni.
3 til min Skam maa jeg høre paa Tugt, faar tankeløst Mundsvejr til Svar!
Ka thuituennah he mingthae la ka yaak dongah ka yakmingnah dongah mueihla loh kai n'doo.
4 Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes paa Jorden,
Suen lamloh diklai dongah hlang a khueh parhi te na ming a?
5 at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
Halang kah omngaih laa tah yoei tih lailak kah kohoenah khaw mikhaptok hil mai ni.
6 Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
A thinlennah te vaan duela cet tih a lu loh khomai duela puet cakhaw,
7 som sit Skarn forgaar han for evigt, de, der saa ham, siger: »Hvor er han?«
a aek bangla a yoeyah la milh vetih anih aka hmu rhoek loh, “Anih ta?” a ti uh ni.
8 Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
Mang bangla a ding phoeiah tah anih te hmu uh pawh. Khoyin kah olphong bangla khum hmata.
9 Øjet, der saa ham, ser ham ej mer, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
A mik loh a hmuh khaw rhaep mahpawh. Anih te amah hmuen ah mae voel mahpawh.
10 Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder maa give hans Gods tilbage.
A ca rhoek loh tattloel rhoek te a moeithen uh tih a kut loh a thahuem te a mael uh.
11 Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
A rhuh tah a cacawn rhoek bangla hah uh dae a cacawn rhoek khaw amah neh laipi dongah ni a yalh eh.
12 Er det onde end sødt i hans Mund, naar han gemmer det under sin Tunge,
A ka dongah tui mai cakhaw boethae te a lai hmui ah a thuh.
13 sparer paa det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
Te te a hnaih tih a toeng pawt dongah a ka khui la a ma-uem.
14 saa bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
A bung khuikah a buh te a khui ah minta sue la poeh ni.
15 Godset, han slugte, maa han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
Khuehtawn a dolh vaengah a bung khui lamloh lok vetih anih te Pathen loh a talh ni.
16 han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slaar ham ihjel;
Minta sue loh a khut vetih rhulthae lai loh amah a ngawn ni.
17 han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
Soklong, tuiva neh khorha kah khoitui neh suknaeng te hmuh mahpawh.
18 han maa af med sin Vinding, svælger den ej, faar ingen Glæde af tilbyttet Gods.
Thatloh phu te a thuung akhaw a hnothung kah thadueng bangla a dolh pawt dongah yoka pawh.
19 Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
tattloel te a neet phoeiah amah loh a sak mueh im te a hnoo sak tih a rawth pah.
20 Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
A bungko lamkah thayoeituipan te ming pawt tih a nai nen khaw loeih pawh.
21 ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
A caak ham caknoi om pawh. Te dongah a thennah poem hae mahpawh.
22 midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
A khuehtawn neh a hah vaengah anih te a daengdaeh vetih thakthaekung kah kut boeih te anih soah thoeng ni.
23 For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne paa ham.
Anih bung hah sak ham a taengah amah kah thintoek thinsa a tueih pah vetih a buhcak te anih soah a tlan sak.
24 Flyr han for Brynje af Jern, saa gennemborer ham Kobberbuen;
Thicung lungpok haica lamloh yong dae anih te rhohum lii loh a kah.
25 en Kniv kommer ud af hans Ryg, et lynende Staal af hans Galde; over ham falder Rædsler,
A yueh vaengah a pumpu lamloh a pawlh pah. Te vaengah a hmuet khui lamkah mueirhih te amah soah rhaek la a caeh pah ni.
26 idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
Hmaisuep cungkuem te khoem hamla a tung. A hmuh mueh hmai loh anih te a hlawp vetih a dap kah rhaengnaeng khaw a talh pah ni.
27 Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
Anih kathaesainah te vaan loh a hliphen uh vetih diklai loh amah taengah a tai pah ni.
28 Hans Huses Vinding maa bort, rives bort paa Guds Vredes Dag.
A thintoeknah hnin ah tah a im kah cangpai khaw a poelyoe pah vetih a hawk pah ni.
29 Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
Halang hlang loh tebang khoyo te Pathen taeng lamkah a dang tih Pathen loh a ol rho la a khueh pah,” a ti.
