Job 2
1 Nu hændte det en Dag, at Guds Sønner kom og traadte frem for HERREN, og iblandt dem kom ogsaa Satan og traadte frem for ham.
又有一天，上帝的眾子來侍立在耶和華面前，撒但也來在其中。
2 HERREN spurgte Satan: »Hvor kommer du fra?« Satan svarede HERREN: »Jeg har gennemvanket Jorden paa Kryds og tværs.«
耶和華問撒但說：「你從哪裏來？」撒但回答說：「我從地上走來走去，往返而來。」
3 HERREN spurgte da Satan: »Har du lagt Mærke til min Tjener Job? Der findes ingen som han paa Jorden, saa from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde. Endnu holder han fast ved sin Fromhed, og uden Grund har du ægget mig til at ødelægge ham!«
耶和華問撒但說：「你曾用心察看我的僕人約伯沒有？地上再沒有人像他完全正直，敬畏上帝，遠離惡事。你雖激動我攻擊他，無故地毀滅他，他仍然持守他的純正。」
4 Men Satan svarede HERREN: »Hud for Hud! En Mand giver alt, hvad han ejer, for sit Liv!
撒但回答耶和華說：「人以皮代皮，情願捨去一切所有的，保全性命。
5 Men ræk engang din Haand ud og rør ved hans Ben og Kød! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!«
你且伸手傷他的骨頭和他的肉，他必當面棄掉你。」
6 Da sagde HERREN til Satan: »Se, han er i din Haand; kun skal du skaane hans Liv!«
耶和華對撒但說：「他在你手中，只要存留他的性命。」
7 Saa gik Satan bort fra HERRENS Aasyn, og han slog Job med ondartede Bylder fra Fodsaal til Isse.
於是撒但從耶和華面前退去，擊打約伯，使他從腳掌到頭頂長毒瘡。
8 Og Job tog sig et Potteskaar til at skrabe sig med, medens han sad i Askedyngen.
約伯就坐在爐灰中，拿瓦片刮身體。
9 Da sagde hans Hustru til ham: »Holder du endnu fast ved din Fromhed? Forband Gud og dø!«
他的妻子對他說：「你仍然持守你的純正嗎？你棄掉上帝，死了吧！」
10 Men han svarede hende: »Du taler som en Daare! Skulde vi tage imod det gode fra Gud, men ikke imod det onde?« I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.
約伯卻對她說：「你說話像愚頑的婦人一樣。噯！難道我們從上帝手裏得福，不也受禍嗎？」在這一切的事上約伯並不以口犯罪。
11 Da Jobs tre Venner hørte om al den Ulykke, der havde ramt ham, kom de hver fra sin Hjemstavn. Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad og Na'amatiten Zofar, og aftalte at gaa hen og vise ham deres Medfølelse og trøste ham.
約伯的三個朋友－提幔人以利法、書亞人比勒達、拿瑪人瑣法－聽說有這一切的災禍臨到他身上，各人就從本處約會同來，為他悲傷，安慰他。
12 Men da de i nogen Frastand saa op og ikke kunde genkende ham, opløftede de deres Røst og græd, sønderrev alle tre deres Kapper og kastede Støv op over deres Hoveder.
他們遠遠地舉目觀看，認不出他來，就放聲大哭。各人撕裂外袍，把塵土向天揚起來，落在自己的頭上。
13 Saa sad de paa Jorden hos ham i syv Dage og syv Nætter, uden at nogen af dem mælede et Ord til ham; thi de saa, at hans Lidelser var saare store.
他們就同他七天七夜坐在地上，一個人也不向他說句話，因為他極其痛苦。
