< Job 2 >

1 Nu hændte det en Dag, at Guds Sønner kom og traadte frem for HERREN, og iblandt dem kom ogsaa Satan og traadte frem for ham.
Ni kalah nito naah, Angraeng hmaa ah amtueng hanah Sithaw ih caanawk to angzoh o, Setan doeh Angraeng hmaa ah amtueng hanah nihcae hoi nawnto angzoh toeng.
2 HERREN spurgte Satan: »Hvor kommer du fra?« Satan svarede HERREN: »Jeg har gennemvanket Jorden paa Kryds og tværs.«
Angraeng mah Setan khaeah, naa hoiah maw nang zoh? tiah a naa. Setan mah Angraeng khaeah, Long pum ahnuk ahmaa kam het nakung hoiah kang zoh, tiah a naa.
3 HERREN spurgte da Satan: »Har du lagt Mærke til min Tjener Job? Der findes ingen som han paa Jorden, saa from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde. Endnu holder han fast ved sin Fromhed, og uden Grund har du ægget mig til at ødelægge ham!«
To pacoengah Angraeng mah Setan khaeah, Ka tamna Job ho na poek vai maw? Anih baktih kami long nuiah mi doeh om ai; anih loe coek koi om ai, katoeng kami ah oh, Sithaw to zit moe, kasae hmuen sak koeh ai kami ah oh; tidoeh na ai ah anih amrosak hanah kai nang zoek cadoeh, anih loe oepthok kami ah ni oh poe, tiah a naa.
4 Men Satan svarede HERREN: »Hud for Hud! En Mand giver alt, hvad han ejer, for sit Liv!
Setan mah Angraeng khaeah, Ahin hanah ahin, tiah thuih ih lok baktih toengah, kami maeto mah a tawnh ih hmuen to a hinghaih hanah paek boih tih.
5 Men ræk engang din Haand ud og rør ved hans Ben og Kød! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!«
Toe vaihi na ban to phok ah loe, anih ih ngan hoi ahuh to sui ah, na hmaa roe ah nang hae kasae thui tih, tiah a naa.
6 Da sagde HERREN til Satan: »Se, han er i din Haand; kun skal du skaane hans Liv!«
Angraeng mah Setan khaeah, Khenah, anih loe na ban ah oh, toe a hinghaih to pathlung ah, tiah a naa.
7 Saa gik Satan bort fra HERRENS Aasyn, og han slog Job med ondartede Bylder fra Fodsaal til Isse.
To pongah Setan loe Angraeng hmaa hoi tacawt moe, Job to khokpadae hoi lu khoek to ahlut mansak.
8 Og Job tog sig et Potteskaar til at skrabe sig med, medens han sad i Askedyngen.
Job loe tak tahawh haih hanah kakoi long laom to lak moe, maiphu thungah anghnut.
9 Da sagde hans Hustru til ham: »Holder du endnu fast ved din Fromhed? Forband Gud og dø!«
A zu mah anih khaeah, Katoeng kami ah maw na oh poe han vop? Sithaw to pasoih ah loe dueh khae, tiah a naa.
10 Men han svarede hende: »Du taler som en Daare! Skulde vi tage imod det gode fra Gud, men ikke imod det onde?« I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.
Toe anih mah a zu khaeah, Kamthu koek nongpata baktiah lok na paeh; Sithaw khae hoi kahoih hmuen a hak o baktih toengah, kasae hmuen doeh a hak o mak ai maw? tiah a naa. Hae hmuennawk boih a tongh, toe Job loe pahni hoiah mataeng doeh zaehaih sah ai.
11 Da Jobs tre Venner hørte om al den Ulykke, der havde ramt ham, kom de hver fra sin Hjemstavn. Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad og Na'amatiten Zofar, og aftalte at gaa hen og vise ham deres Medfølelse og trøste ham.
Job nuiah kaom kasae hmuennawk kawng to ampui thumtonawk mah thaih o; Teman acaeng Eliphaz, Shuh acaeng Bildad hoi Naamath acaeng Zophar cae loe angmacae im hoiah angzoh o; anih to palungset o haih moe, pathloep hanah ani to khaeh o.
12 Men da de i nogen Frastand saa op og ikke kunde genkende ham, opløftede de deres Røst og græd, sønderrev alle tre deres Kapper og kastede Støv op over deres Hoveder.
Nihcae mah kangthla hoiah khet o naah, Job to maat o ai boeh; nihcae loe tha hoiah qah o; angmacae ih kahni to asih o moe, angmacae lu nuiah krak hanah maiphu to van ah a haeh o.
13 Saa sad de paa Jorden hos ham i syv Dage og syv Nætter, uden at nogen af dem mælede et Ord til ham; thi de saa, at hans Lidelser var saare store.
To tiah nihcae mah Job to long ah ni sarihto hoi qum sarihto thung anghnut o haih, anih patangkhanghaih loe nat pae hmoek pongah, mi mah doeh anih to lok tapring o ai.

< Job 2 >