Job 19
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Potem je Job odgovoril in rekel:
2 Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slaa mig sønder med Ord?
»Doklej boste mučili mojo dušo in me z besedami lomili na koščke?
3 I haaner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
Teh desetkrat ste me grajali. Ni vas sram, da se mi delate tujce.
4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
Če je res to, da sem zašel, moja zmota ostaja z menoj.
5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
Če se boste zares povzdigovali zoper mene in zoper mene obsojali moj očitek,
6 Saa vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
vedite torej, da me je Bog zrušil in me obdal s svojo mrežo.
7 Se, jeg skriger: Vold! men faar ikke Svar, raaber om Hjælp, der er ingen Ret.
Glej, kričim o krivici, toda nisem slišan; na glas vpijem, toda tam ni sodbe.
8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
Ogradil je mojo stezo, da ne morem mimo in postavil je temo na moje poti.
9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
Oropal me je moje slave in odvzel krono iz moje glave.
10 brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;
Uničil me je na vsaki strani in odšel sem. Moje upanje je odstranil kakor drevo.
11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
Prav tako je zoper mene vžgal svoj bes in me šteje kakor enega izmed svojih sovražnikov.
12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
Njegova krdela so prišla skupaj in dvignila njihovo pot zoper mene in se utaborila naokoli mojega šotora.
13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
Moje brate je postavil daleč od mene in moji znanci so se resnično odtujili od mene.
14 mine nærmeste og Kendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
Moja žlahta je odpovedala in moji zaupni prijatelji so me pozabili.
15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
Tisti, ki prebivajo v moji hiši in moje služabnice me imajo za tujca. Neznanec sem v njihovih očeh.
16 ej svarer min Træl, naar jeg kalder, jeg maa trygle ham med min Mund;
Poklical sem svojega služabnika, pa mi ni dal nobenega odgovora. Prosil sem ga s svojimi usti.
17 ved min Aande væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
Moj dih je tuj moji ženi, čeprav sem prosil zaradi otrok svojega lastnega telesa.
18 selv Drenge agter mig ringe, naar jeg rejser mig, taler de mod mig;
Da, mladi otroci so me prezirali. Vzdignil sem se in oni so govorili zoper mene.
19 Standsfæller væmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
Vsem svojim bližnjim prijateljem sem se gnusil. Tisti, ki sem jih imel rad, so se obrnili zoper mene.
20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
Moje kosti se lepijo na mojo kožo in na moje meso in pobegnil sem s kožo med svojimi zobmi.
21 Naade, mine Venner, Naade, thi Guds Haand har rørt mig!
Imejte usmiljenje z menoj, imejte usmiljenje z menoj, oh vi, moji prijatelji, kajti Božja roka se me je dotaknila.
22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
Čemu me preganjate kakor Bog in niste nasičeni z mojim mesom?
23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
Oh da bi bile moje besede sedaj zapisane! Oh, da bi bile natisnjene v knjigi!
24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!
Da bi bile vgravirane z železnim peresom in svincem v skalo na veke!
25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.
Kajti jaz vem, da moj odkupitelj živi in da bo na zadnji dan stal nad zemljo.
26 Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
Čeprav po moji koži črvi uničijo to telo, bom vendar v svojem mesu videl Boga,
27 hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!
ki ga bom videl zase in moje oči bodo gledale in ne drug, čeprav je moja notranjost použita znotraj mene.
28 Naar I siger: »Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!«
Toda vi bi morali reči: ›Zakaj ga preganjamo, ‹ glede na to, da je korenina zadeve najdena v meni?
29 saa tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
Bojte se meča, kajti bes prinaša kaznovanja meča, da boste lahko vedeli, da je sodba.«
