< Job 19 >

1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Respondeu porém Job, e disse:
2 Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slaa mig sønder med Ord?
Até quando entristecereis a minha alma, e me quebrantareis com palavras?
3 I haaner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
Já dez vezes me envergonhastes; vergonha não tendes: contra mim vos endureceis.
4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
Embora haja eu, na verdade, errado, comigo ficará o meu erro.
5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
Se deveras vos levantais contra mim, e me arguis com o meu opróbrio,
6 Saa vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
Sabei agora que Deus é o que me transtornou, e com a sua rede me cercou.
7 Se, jeg skriger: Vold! men faar ikke Svar, raaber om Hjælp, der er ingen Ret.
Eis que clamo: violência; porém não sou ouvido; grito: socorro; porém não há justiça.
8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
O meu caminho entrincheirou, e já não posso passar, e nas minhas veredas pôs trevas.
9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
Da minha honra me despojou; e tirou-me a coroa da minha cabeça.
10 brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;
Derribou-me ele em roda, e eu me vou, e arrancou a minha esperança, como a uma árvore.
11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
E fez inflamar contrar mim a sua ira, e me reputou para consigo, como a seus inimigos.
12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
Juntas vieram as suas tropas, e prepararam contra mim o seu caminho, e se acamparam ao redor da minha tenda.
13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
Pôs longe de mim a meus irmãos, e os que me conhecem deveras me estranharam.
14 mine nærmeste og Kendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
Os meus parentes me deixaram, e os meus conhecidos se esqueceram de mim.
15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
Os meus domésticos e as minhas servas me reputaram como um estranho, e vim a ser um estrangeiro aos seus olhos.
16 ej svarer min Træl, naar jeg kalder, jeg maa trygle ham med min Mund;
Chamei a meu criado, e ele me não respondeu, suplicando-lhe eu por minha própria boca.
17 ved min Aande væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
O meu bafo se fez estranho a minha mulher, e eu a suplico pelos filhos do meu corpo.
18 selv Drenge agter mig ringe, naar jeg rejser mig, taler de mod mig;
Até os rapazes me desprezam, e, levantando-me eu, falam contra mim.
19 Standsfæller væmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
Todos os homens do meu secreto conselho me abominam, e até os que eu amava se tornaram contra mim.
20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
Os meus ossos se apegaram à minha pele e à minha carne, e escapei só com a pele dos meus dentes.
21 Naade, mine Venner, Naade, thi Guds Haand har rørt mig!
Compadecei-vos de mim, amigos meus, compadecei-vos de mim, porque a mão de Deus me tocou.
22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
Porque me perseguis assim como Deus, e da minha carne vos não fartais?
23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
Quem me dera agora, que as minhas palavras se escrevessem! quem me dera, que se gravassem num livro!
24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!
E que, com pena de ferro, e com chumbo, para sempre fossem esculpidas na rocha!
25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.
Porque eu sei que o meu redentor vive, e que estará em pé no derradeiro dia sobre o pó.
26 Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
E depois de roída a minha pele, contudo desde a minha carne verei a Deus,
27 hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!
A quem eu verei por mim mesmo, e os meus olhos o verão, e não outro: e por isso os meus rins se consomem no meu seio.
28 Naar I siger: »Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!«
Na verdade, que devieis dizer: Porque o perseguimos? Pois a raiz da acusação se acha em mim.
29 saa tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
Temei vós mesmos a espada; porque o furor traz os castigos da espada, para saberdes que haverá um juízo.

< Job 19 >