Job 19
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Na ka whakautua e Hopa, ka mea,
2 Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slaa mig sønder med Ord?
Kia peha ake te roa o ta koutou whakaporearea i toku wairua, o ta koutou wawahi i ahau ki te kupu?
3 I haaner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
Ka tekau enei tawainga a koutou ki ahau, kahore o koutou whakama i a koutou ka aki tonu nei i ahau.
4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
Ki te mea ano hoki kua he ahau, kei ahau ano toku he e noho ana.
5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
Ki te mea ka whakanui mai koutou i a koutou ki ahau, a ka kauwhau mai ki ahau i toku tawainga;
6 Saa vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
Kia mohio koutou na te Atua ahau i whakaparori i taku take, he mea hao mai ahau nana ki tana kupenga.
7 Se, jeg skriger: Vold! men faar ikke Svar, raaber om Hjælp, der er ingen Ret.
Nana, e tangi ana ahau i te mahi nanakia, heoi kahore ahau e whakarangona; e karanga awhina ana ahau, otiia kahore he whakawa.
8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
Kua tutakina e ia toku ara, te puta ahau; tukua iho ana e ia te pouri ki oku ara.
9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
Ko toku kororia huia atu ana e ia; tangohia ana e ia te karauna i toku mahunga.
10 brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;
Wawahia ana ahau e ia i nga taha katoa, a riro ana ahau; ko taku i tumanako atu ai huaranga atu ana e ia ano he rakau.
11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
Kua mura mai hoki tona riri ki ahau; e kiia ana ahau e ia ko tetahi o ona hoariri.
12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
E haere huihui mai ana ana taua, e whakaneke ake ana i to ratou ara ki ahau, kei te whakapae i toku teneti i tetahi taha, i tetahi taha.
13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
Kua meinga e ia oku teina kia matara atu i ahau; ko aku i mohio ai kua tangata ke ki ahau.
14 mine nærmeste og Kendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
Ko oku whanaunga, mutu pu ta ratou; ko oku hoa ake, kua wareware ratou ki ahau.
15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
Ko te hunga e noho ana i toku whare, me aku pononga wahine, kiia iho ahau e ratou he tangata ke; he tangata no nga whenua ahau ki ta ratou titiro mai.
16 ej svarer min Træl, naar jeg kalder, jeg maa trygle ham med min Mund;
I karanga atu ahau ki taku pononga, heoi kihai ia i whakao mai; ahakoa e inoi ana toku mangai ki a ia.
17 ved min Aande væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
Ko toku ha tauhou ana ki taku wahine, me taku inoi hoki ki nga tamariki o te kopu o toku whaea.
18 selv Drenge agter mig ringe, naar jeg rejser mig, taler de mod mig;
Ko nga tamariki nonohi ano hoki, whakahawea mai ana ki ahau; ki te whakatika ahau, ka korero whakahe ratou moku.
19 Standsfæller væmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
E whakarihariha mai ana ki ahau oku takahoa katoa, a ko aku i aroha ai kua tahuri mai ki ahau.
20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
Piri tonu toku iwi ki toku kiri, ki oku kikokiko, a ora ake oku, ko te kiri kau o oku niho.
21 Naade, mine Venner, Naade, thi Guds Haand har rørt mig!
Tohungia mai ahau, tohungia mai ahau e koutou, e oku hoa; kua pa mai hoki te ringa o te Atua ki ahau.
22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
He aha koutou i tukino ai i ahau, i pera ai me te Atua, te makona koutou i oku kikokiko?
23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
Aue, me i tuhituhia aku kupu! Aue, me i taia ki te pukapuka!
24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!
Me i whaoa ki te kamaka, ki te pene rino, ki te mata, hei mea mo a mua noa atu!
25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.
Otiia e mohio ana ahau kei te ora toku kaihoko, a i nga wa i muri nei ka tu ia ki runga ki te whenua;
26 Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
A ahakoa i muri i te paunga o toku kiri, ka titiro tonu ahau i roto i toku kikokiko ki te Atua:
27 hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!
E titiro ano ahau ki a ia, ahau nei ano; a ma oku kanohi e matakitaki, kahore ma o tetahi atu. Pau rawa oku whatumanawa i roto i ahau.
28 Naar I siger: »Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!«
Ki te ki koutou, Na, ta tatou hanga ki te tukino i a ia! kua kitea hoki te take o te mea i roto i ahau;
29 saa tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
Kia wehi koutou kei mate i te hoari; no te mea ko te whiunga ki te hoari kei roto i te riri, e mohio ai koutou he whakawa ano tenei.
