< Job 19 >
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
But Job answered by saying:
2 Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slaa mig sønder med Ord?
How long will you afflict my soul and wear me down with words?
3 I haaner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
So, ten times you confound me and are not ashamed to oppress me.
4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
Now, of course, if I have been ignorant, my ignorance will be with me.
5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
But you have risen up against me, and you accuse me to my disgrace.
6 Saa vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
At least now you should understand that God has not afflicted me with a balanced judgment, though he has encompassed me with his scourges.
7 Se, jeg skriger: Vold! men faar ikke Svar, raaber om Hjælp, der er ingen Ret.
Behold, I will cry out, enduring violence, and no one will hear. I will announce loudly, but there is no one who may judge.
8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
He has hemmed in my path, and I cannot pass; he has added darkness to my difficult path.
9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
He has plundered me of my glory, and he has stolen the crown from my head.
10 brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;
He has destroyed me on every side, and I am lost, and, like an uprooted tree, he has taken away my hope.
11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
His fury has raged against me, and in this way he has treated me like his enemy.
12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
His troops have gathered together, and they have made their way to me, and they have besieged my tabernacle all around.
13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
He has put my brothers far from me, and my friends have withdrawn from me like strangers.
14 mine nærmeste og Kendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
My kinsmen have forsaken me, and those who knew me, have forgotten me.
15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
The inhabitants of my house and my maidservants treat me just as if I were a stranger, and I have been like a sojourner in their eyes.
16 ej svarer min Træl, naar jeg kalder, jeg maa trygle ham med min Mund;
I called my servant, and he did not respond; I pleaded with him with my own mouth.
17 ved min Aande væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
My wife has shuddered at my breath, and I have begged the sons of my loins.
18 selv Drenge agter mig ringe, naar jeg rejser mig, taler de mod mig;
Even the foolish have looked down on me, and, when I withdrew from them, they spoke ill of me.
19 Standsfæller væmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
Those who were sometimes my counselors, treat me like an abomination; and he whom I valued the most has turned against me.
20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
Since my flesh has been consumed, my bone adheres to my skin, and only my lips have been left around my teeth.
21 Naade, mine Venner, Naade, thi Guds Haand har rørt mig!
Have mercy on me, have compassion on me, at least you my friends, because the hand of the Lord has touched me.
22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
Why do you pursue me just as God does, and satiate yourselves with my flesh?
23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
Who will grant to me that my words may be written down? Who will grant to me that they may be inscribed in a book,
24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!
with an iron pen and a plate of lead, or else be carved in stone?
25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.
For I know that my Redeemer lives, and on the last day I will rise out of the earth.
26 Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
And I will be enveloped again with my skin, and in my flesh I will see my God.
27 hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!
It is he whom I myself will see, and he whom my eyes will behold, and no other. This, my hope, has taken rest in my bosom.
28 Naar I siger: »Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!«
Why then do you now say: “Let us pursue him, and let us find a basis to speak against him?”
29 saa tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
So then, flee from the face of the sword, for the sword is the avenger of iniquities; but know this: there is to be a judgment.