< Job 19 >

1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Then Job answered:
2 Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slaa mig sønder med Ord?
“How long will you torment me and crush me with your words?
3 I haaner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
Ten times now you have reproached me; you shamelessly mistreat me.
4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
Even if I have truly gone astray, my error concerns me alone.
5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
If indeed you would exalt yourselves above me and use my disgrace against me,
6 Saa vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
then understand that it is God who has wronged me and drawn His net around me.
7 Se, jeg skriger: Vold! men faar ikke Svar, raaber om Hjælp, der er ingen Ret.
Though I cry out, ‘Violence!’ I get no response; though I call for help, there is no justice.
8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
He has blocked my way so I cannot pass; He has veiled my paths with darkness.
9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
He has stripped me of my honor and removed the crown from my head.
10 brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;
He tears me down on every side until I am gone; He uproots my hope like a tree.
11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
His anger burns against me, and He counts me among His enemies.
12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
His troops advance together; they construct a ramp against me and encamp around my tent.
13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
He has removed my brothers from me; my acquaintances have abandoned me.
14 mine nærmeste og Kendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
My kinsmen have failed me, and my friends have forgotten me.
15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
My guests and maidservants count me as a stranger; I am a foreigner in their sight.
16 ej svarer min Træl, naar jeg kalder, jeg maa trygle ham med min Mund;
I call for my servant, but he does not answer, though I implore him with my own mouth.
17 ved min Aande væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
My breath is repulsive to my wife, and I am loathsome to my own family.
18 selv Drenge agter mig ringe, naar jeg rejser mig, taler de mod mig;
Even little boys scorn me; when I appear, they deride me.
19 Standsfæller væmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
All my best friends despise me, and those I love have turned against me.
20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
My skin and flesh cling to my bones; I have escaped by the skin of my teeth.
21 Naade, mine Venner, Naade, thi Guds Haand har rørt mig!
Have pity on me, my friends, have pity, for the hand of God has struck me.
22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
Why do you persecute me as God does? Will you never get enough of my flesh?
23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
I wish that my words were recorded and inscribed in a book,
24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!
by an iron stylus on lead, or chiseled in stone forever.
25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.
But I know that my Redeemer lives, and in the end He will stand upon the earth.
26 Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
Even after my skin has been destroyed, yet in my flesh I will see God.
27 hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!
I will see Him for myself; my eyes will behold Him, and not as a stranger. How my heart yearns within me!
28 Naar I siger: »Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!«
If you say, ‘Let us persecute him, since the root of the matter lies with him,’
29 saa tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
then you should fear the sword yourselves, because wrath brings punishment by the sword, so that you may know there is a judgment.”

< Job 19 >