Job 19
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
約伯回答說：
2 Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slaa mig sønder med Ord?
你們攪擾我的心， 用言語壓碎我要到幾時呢？
3 I haaner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
你們這十次羞辱我； 你們苦待我也不以為恥。
4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
果真我有錯， 這錯乃是在我。
5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
你們果然要向我誇大， 以我的羞辱為證指責我，
6 Saa vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
就該知道是上帝傾覆我， 用網羅圍繞我。
7 Se, jeg skriger: Vold! men faar ikke Svar, raaber om Hjælp, der er ingen Ret.
我因委曲呼叫，卻不蒙應允； 我呼求，卻不得公斷。
8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
上帝用籬笆攔住我的道路，使我不得經過； 又使我的路徑黑暗。
9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
他剝去我的榮光， 摘去我頭上的冠冕。
10 brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;
他在四圍攻擊我，我便歸於死亡， 將我的指望如樹拔出來。
11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
他的忿怒向我發作， 以我為敵人。
12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
他的軍旅一齊上來， 修築戰路攻擊我， 在我帳棚的四圍安營。
13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
他把我的弟兄隔在遠處， 使我所認識的全然與我生疏。
14 mine nærmeste og Kendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
我的親戚與我斷絕； 我的密友都忘記我。
15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
在我家寄居的， 和我的使女都以我為外人； 我在他們眼中看為外邦人。
16 ej svarer min Træl, naar jeg kalder, jeg maa trygle ham med min Mund;
我呼喚僕人， 雖用口求他，他還是不回答。
17 ved min Aande væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
我口的氣味，我妻子厭惡； 我的懇求，我同胞也憎嫌。
18 selv Drenge agter mig ringe, naar jeg rejser mig, taler de mod mig;
連小孩子也藐視我； 我若起來，他們都嘲笑我。
19 Standsfæller væmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
我的密友都憎惡我； 我平日所愛的人向我翻臉。
20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
我的皮肉緊貼骨頭； 我只剩牙皮逃脫了。
21 Naade, mine Venner, Naade, thi Guds Haand har rørt mig!
我朋友啊，可憐我！可憐我！ 因為上帝的手攻擊我。
22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
你們為甚麼彷彿上帝逼迫我， 吃我的肉還以為不足呢？
23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
惟願我的言語現在寫上， 都記錄在書上；
24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!
用鐵筆鐫刻， 用鉛灌在磐石上，直存到永遠。
25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.
我知道我的救贖主活着， 末了必站立在地上。
26 Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
我這皮肉滅絕之後， 我必在肉體之外得見上帝。
27 hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!
我自己要見他， 親眼要看他，並不像外人。 我的心腸在我裏面消滅了！
28 Naar I siger: »Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!«
你們若說：我們逼迫他要何等地重呢？ 惹事的根乃在乎他；
29 saa tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
你們就當懼怕刀劍； 因為忿怒惹動刀劍的刑罰， 使你們知道有報應。
