Job 19
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Job loh a doo tih,
2 Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slaa mig sønder med Ord?
Me hil nim ka hinglu na pae sak vetih ol neh kai nan phop uh ve?
3 I haaner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
Voei rha ka hmai na thae sak uh coeng, kai nan toeh te na yak pawh.
4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
Ka taengah ka tholh a rhaeh pueng dongah ka palang tueng pataeng ngawn.
5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
Kai soah na pantai mai tih kai kokhahnah bangla kai taengah na tluung tueng pai.
6 Saa vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
Pathen loh kai n'khun sak tih amah kah tluum te ka kaepvai ah a vael.
7 Se, jeg skriger: Vold! men faar ikke Svar, raaber om Hjælp, der er ingen Ret.
Kuthlahnah te ka doek tih bomah ka bih cakhaw n'doo pawt dongah tiktamnah om pawh.
8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
Ka caehlong he a biing tih ka muk tloel. Ka hawn ah a hmuep a khueh.
9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
Kai kah thangpomnah te kai dong lamloh a pit tih ka lu dongkah rhuisam khaw a dul.
10 brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;
Kai kaepvai lamloh m'palet tih ka pongpa vaengah ka ngaiuepnah he thing bangla a puen.
11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
A thintoek he kai taengah a sai vaengah kai he amah taengah a rhal bangla m'moeh.
12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
Anih kah caem te rhenten ha pawk uh tih a longpuei te kai m'picai thil uh. Te phoeiah ka dap ah pin rhaeh uh.
13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
Ka manuca rhoek kai taeng lamloh lakhla coeng tih ka ming rhoek khaw kai lamloh kholong uh coeng.
14 mine nærmeste og Kendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
Ka yoei uh rhoek loh n'toeng uh tih ka ming uh rhoek loh kai n'hnilh uh coeng.
15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
Ka im pah neh ka salnu rhoek loh kholong bangla kai m'poek uh. Amih mikhmuh ah kholong hlang la ka om.
16 ej svarer min Træl, naar jeg kalder, jeg maa trygle ham med min Mund;
Ka sal te ka khue dae oei pawh. Anih te ka ka neh ka hloep.
17 ved min Aande væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
Ka mueihla he ka yuu taengah a kholong pah tih ka bungko kah ka ca rhoek taengah khaw rhennah ka bih.
18 selv Drenge agter mig ringe, naar jeg rejser mig, taler de mod mig;
Casenca rhoek long pataeng kai he n'hnaep uh tih, ka thoh vaengah kai he n'thui uh coeng.
19 Standsfæller væmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
Ka baecenol dongkah hlang boeih loh kai n'tuei uh tih ka lungnah he kamah taengah poehlip uh.
20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
Ka vin neh ka saa hil khaw ka rhuh dongla kap tih ka no dongkah nohli neh ka loeih.
21 Naade, mine Venner, Naade, thi Guds Haand har rørt mig!
Ka hui rhoek nangmih loh kai n'rhen uh, kai n'rhen uh. Pathen kut loh kai he m'ben coeng.
22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
Balae tih Pathen bangla kai nan hloem uh. Kai saa lamkah khaw na hah uh hae mahpawh.
23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
Kai ol a daek uh te unim a paek bal. Cabu dongkah bangla a unim a paek vetih a taem uh ve?
24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!
Thi cacung neh kawnlawk te lungpang dongah a yoeyah la a dae uh.
25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.
Kai tah kai aka tlan te hing tih hmailong kah laipi dongah thoo ni tila ka ming.
26 Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
Ka vin hnukah he hluep uh cakhaw, ka saa dongah Pathen ka hmuh bitni.
27 hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!
Kai kamah long khaw ka hmuh vetih ka mik long khaw a hmuh pueng ni. Te dongah ka rhang kah ka kuel loh rhalawt te a hue moenih.
28 Naar I siger: »Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!«
Ka khuikah ol hnun a hmuh parhi te, “Anih te metlam n'hloem eh?” na ti uh akhaw,
29 saa tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
nangmih te cunghang hmai ah bakuep uh laeh. Amah dumlai tah dumlai bangla na ming uh hamla cunghang lamlothaesainah kosi om coeng,” a ti.
