Job 19
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
To pacoengah Job mah,
2 Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slaa mig sønder med Ord?
kai poek nang patang o sak, nasetto maw lok hoiah nang pacaekthlaek o han vop?
3 I haaner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
Vai hato nang zoeh o boeh; azathaih tawn ai ah panoek vai ai ih kami baktiah nang zoeh o.
4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
Sakpazaehaih ka tawnh cadoeh, ka sakpazaehaih loe kaimah nuiah ni krak.
5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
Nangcae loe kai ni nam oek o thuih, a sak ih zaehaih pongah ni azathaih hoiah oh, tiah nang naa o:
6 Saa vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
toe kai loe Sithaw mah ni amtimsak moe, anih ih thaang pongah ka manh, tito panoek oh.
7 Se, jeg skriger: Vold! men faar ikke Svar, raaber om Hjælp, der er ingen Ret.
Khenah, ka sakpazaehaih thung hoiah ka hang; mi mah doeh tahngai ai; tha hoi ka hangh, toe toenghaih hoiah lokcaek kami om ai.
8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
Anih mah ka poeng thaih han ai ah ka caehhaih loklam to pakaa khoep, anih mah ka caehhaih loklam ah vinghaih to suek.
9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
Ka lensawkhaih to anih mah ang khringh pae moe, ka lu nui ih lumuek to ang lak pae ving.
10 brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;
Anih mah ahmuen kruek hoi ang boh pongah, kam ro boeh; anih mah ka oephaih to thing baktiah ang phongh pae ving.
11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
Anih ih palung kabae to kai khaeah ang palai moe, kai hae a misa ah ang poek.
12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
Anih ih misatuh kaminawk loe, kai tuk hanah nawnto angzoh o moe, kai ih kahni im taeng boih ah atai o.
13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
Kam nawkamyanawk to kai khae hoi kangthla ah a ohsak moe, kam puinawk doeh panoek vai ai ih kami baktiah ni oh o.
14 mine nærmeste og Kendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
Ka canawknawk mah ang pahnawt o moe, kam puinawk mah ang pahnet o boeh.
15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
Ka tamna nongpatanawk hoi ka imthung takohnawk mah angvin baktih, prae kalah kami baktiah ang khet o.
16 ej svarer min Træl, naar jeg kalder, jeg maa trygle ham med min Mund;
Ka tamna to ka kawk naah, na pathim ai; tahmenhaih ka hnik cadoeh, na pathim ai boeh.
17 ved min Aande væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
Kang hahhaih takhi loe ka zu koeh koiah om ai, ka caanawk hanah panuet thok hmuen ah oh boeh.
18 selv Drenge agter mig ringe, naar jeg rejser mig, taler de mod mig;
Ue, nawktanawk mah ang patoek o, kang thawk tahang naah, ang pahnui o thuih.
19 Standsfæller væmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
Kam puinawk mah ang panuet o moe, ka palung ih kaminawk doeh ka misa ah angcoeng o ving boeh.
20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
Ka huh loe nganhin hoi angbet rap boeh moe, ka haa doeh angkhringh boeh.
21 Naade, mine Venner, Naade, thi Guds Haand har rørt mig!
Aw kam puinawk, na tahmen oh, na tahmen oh; Sithaw mah ni ang boh.
22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
Tipongah Sithaw pacaekthlaek baktiah kai nang pacaekthlaek o loe? Kai ih angan hoiah zok nam hah o ai vop maw?
23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
Aw, ka loknawk hae pakuem o nasoe loe, nihcae mah cabu ah pathok o nasoe.
24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!
Sum cacung hoiah tarik o nasoe loe, thlung nuiah dungzan ah tarik o poe nasoe!
25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.
Kai akrangkung loe hing, tiah ka panoek; anih loe hnukkhuem atue boeng naah long ah angdoe tih;
26 Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
ka nganhin amro moe, hae takpum hae amro ving cadoeh, ka taksa hoiah Sithaw to ka hnu vop tih;
27 hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!
anih to ka hnu tih; minawk mah hnuk ih na ai, kaimah roe mik hoiah ka hnu tih; ka palungthin mah zing kong boeh.
28 Naar I siger: »Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!«
Nangcae mah, anih hae kawbangmaw pacaekthlaek han, anih zae nethaih kawbangmaw hnuk thai han? tiah na thuih o,
29 saa tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
sumsen to na zit o han oh, Sithaw palungphuihaih mah sumsen hoi danpaekhaih to tacawtsak, lokcaekhaih atue oh, tiah panoek oh, tiah a naa.
