Job 18
1 Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Xuhaliⱪ Bildad jawabǝn mundaⱪ dedi: —
2 Saa gør dog en Ende paa dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
Sǝndǝk adǝmlǝr ⱪaqanƣiqǝ mundaⱪ sɵzlǝrni tohtatmaysilǝr? Silǝr obdan oylap beⱪinglar, andin biz sɵz ⱪilimiz.
3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og staa som umælende i dine Øjne?
Biz nemixⱪa silǝrning aldinglarda ⱨaywanlar ⱨesablinimiz? Nemixⱪa aldinglarda ǝhmǝⱪ tonulimiz?
4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
Ⱨǝy ɵzüngning ƣǝzipidǝ ɵzüngni yirtⱪuqi, seni dǝpla yǝr-zemin taxliwetilǝmdu?! Taƣ-taxlar ɵz ornidin kɵtürülüp ketǝmdu?!
5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
Ⱪandaⱪla bolmisun, yaman adǝmning qiriƣi ɵqürülidu, Uning ot-uqⱪunliri yalⱪunlimaydu.
6 Lyset i hans Telt gaar ud, og hans Lampe slukkes for ham;
Qediridiki nur ⱪarangƣuluⱪⱪa aylinidu, Uning üstigǝ asⱪan qiriƣi ɵqürülidu.
7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Raad;
Uning mǝzmut ⱪǝdǝmliri ⱪisilidu, Ɵzining nǝsiⱨǝtliri ɵzini mollaⱪ atⱪuzidu.
8 thi hans Fod drives ind i Nettet, paa Fletværk vandrer han frem,
Qünki ɵz putliri ɵzini torƣa ǝwǝtidu, U dǝl torning üstigǝ dǝssǝydiƣan bolidu.
9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
Ⱪiltaⱪ uni tapinidin iliwalidu, Tuzaⱪ uni tutuwalidu.
10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen paa hans Sti;
Yǝrdǝ uni kütidiƣan yoxurun arƣamqa bar, Yolida uni tutmaⱪqi bolƣan bir ⱪapⱪan bar.
11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
Uni ⱨǝr tǝrǝptin wǝⱨimilǝr besip ⱪorⱪitiwatidu, Ⱨǝm ular uni iz ⱪoƣlap ⱪoƣlawatidu.
12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer paa hans Fald:
Maƣdurini aqarqiliⱪ yǝp tügǝtti; Palakǝt uning yenida paylap yüridu.
13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
Ɵlümning qong balisi uning terisini yǝwatidu; Uning ǝzalirini xoraydu.
14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
U ɵz qediridiki amanliⱪtin yulup taxlinidu, [Ɵlümning tunjisi] uni «wǝⱨimilǝrning padixaⱨi»ning aldiƣa yalap apiridu.
15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud paa hans Bolig;
Ɵyidikilǝr ǝmǝs, bǝlki baxⱪilar uning qedirida turidu; Turalƣusining üstigǝ günggürt yaƣdurulidu.
16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
Uning yiltizi tegidin ⱪurutulidu; Üstidiki xahliri kesilidu.
17 hans Minde svinder fra Jord, paa Gaden nævnes ikke hans Navn;
Uning ǝslimisimu yǝr yüzidikilǝrning esidin kɵtürülüp ketidu, Sirtlarda uning nam-abruyi ⱪalmaydu.
18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
U yoruⱪluⱪtin ⱪarangƣuluⱪⱪa ⱪoƣliwetilgǝn bolup, Bu dunyadin ⱨǝydiwetilidu.
19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
Əl-yurtta ⱨeqⱪandaⱪ pǝrzǝntliri yaki ǝwladliri ⱪalmaydu, U musapir bolup turƣan yǝrlǝrdimu nǝsli ⱪalmaydu.
20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
Uningdin keyinkilǝr uning künigǝ ⱪarap alaⱪzadǝ bolidu, Huddi aldinⱪilarmu qɵqüp kǝtkǝndǝk.
21 Ja, saaledes gaar det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
Mana, ⱪǝbiⱨ adǝmning makanliri xübⱨisiz xundaⱪ, Tǝngrini tonumaydiƣan kixiningmu orni qoⱪum xundaⱪtur.
