Job 18
1 Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Shuxaliq Bildad jawaben mundaq dédi: —
2 Saa gør dog en Ende paa dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
Sendek ademler qachan’ghiche mundaq sözlerni toxtatmaysiler? Siler obdan oylap béqinglar, andin biz söz qilimiz.
3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og staa som umælende i dine Øjne?
Biz némishqa silerning aldinglarda haywanlar hésablinimiz? Némishqa aldinglarda exmeq tonulimiz?
4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
Hey özüngning ghezipide özüngni yirtquchi, séni depla yer-zémin tashliwétilemdu?! Tagh-tashlar öz ornidin kötürülüp kétemdu?!
5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
Qandaqla bolmisun, yaman ademning chirighi öchürülidu, Uning ot-uchqunliri yalqunlimaydu.
6 Lyset i hans Telt gaar ud, og hans Lampe slukkes for ham;
Chédiridiki nur qarangghuluqqa aylinidu, Uning üstige asqan chirighi öchürülidu.
7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Raad;
Uning mezmut qedemliri qisilidu, Özining nesihetliri özini mollaq atquzidu.
8 thi hans Fod drives ind i Nettet, paa Fletværk vandrer han frem,
Chünki öz putliri özini torgha ewetidu, U del torning üstige desseydighan bolidu.
9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
Qiltaq uni tapinidin iliwalidu, Tuzaq uni tutuwalidu.
10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen paa hans Sti;
Yerde uni kütidighan yoshurun arghamcha bar, Yolida uni tutmaqchi bolghan bir qapqan bar.
11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
Uni her tereptin wehimiler bésip qorqitiwatidu, Hem ular uni iz qoghlap qoghlawatidu.
12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer paa hans Fald:
Maghdurini acharchiliq yep tügetti; Palaket uning yénida paylap yüridu.
13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
Ölümning chong balisi uning térisini yewatidu; Uning ezalirini shoraydu.
14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
U öz chédiridiki amanliqtin yulup tashlinidu, [Ölümning tunjisi] uni «wehimilerning padishahi»ning aldigha yalap apiridu.
15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud paa hans Bolig;
Öyidikiler emes, belki bashqilar uning chédirida turidu; Turalghusining üstige günggürt yaghdurulidu.
16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
Uning yiltizi tégidin qurutulidu; Üstidiki shaxliri késilidu.
17 hans Minde svinder fra Jord, paa Gaden nævnes ikke hans Navn;
Uning eslimisimu yer yüzidikilerning ésidin kötürülüp kétidu, Sirtlarda uning nam-abruyi qalmaydu.
18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
U yoruqluqtin qarangghuluqqa qoghliwétilgen bolup, Bu dunyadin heydiwétilidu.
19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
El-yurtta héchqandaq perzentliri yaki ewladliri qalmaydu, U musapir bolup turghan yerlerdimu nesli qalmaydu.
20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
Uningdin kéyinkiler uning künige qarap alaqzade bolidu, Xuddi aldinqilarmu chöchüp ketkendek.
21 Ja, saaledes gaar det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
Mana, qebih ademning makanliri shübhisiz shundaq, Tengrini tonumaydighan kishiningmu orni choqum shundaqtur.
