Job 18
1 Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Na Suhini Bildad buaa sɛ,
2 Saa gør dog en Ende paa dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
“Ɛberɛ bɛn na wobɛgyae kasa tenten yi? Dwene ho yie, na afei yɛbɛtumi akasa.
3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og staa som umælende i dine Øjne?
Adɛn enti na wofa yɛn sɛ anantwie na wosusu sɛ yɛnnim nyansa yi?
4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
Wo a wode abufuo tete wo mu nketenkete, wo enti, ɛsɛ sɛ yɛfiri asase yi so anaasɛ wo enti, wɔnnwiri mmotan mfiri wɔn siberɛ anaa?
5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
“Omumuyɛfoɔ kanea adum; na ne ogya nnɛre bio.
6 Lyset i hans Telt gaar ud, og hans Lampe slukkes for ham;
Hann a ɛwɔ ne ntomadan mu duru sum; kanea a ɛsi ne ho no dum.
7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Raad;
Nʼanammɔntuo mu ahoɔden ano bɛbrɛ ase; nʼankasa nhyehyɛeɛ bɛhwe nʼase.
8 thi hans Fod drives ind i Nettet, paa Fletværk vandrer han frem,
Nʼanammɔn de no kɔ afidie mu, na ɔkyinkyini kɔtɔ nʼatena mu.
9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
Afidie sɔ ne nantin na ɛsɔ ne mu denden.
10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen paa hans Sti;
Wɔasum no afidie ahinta wɔ fam; afidie wɔ ne kwan mu.
11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
Ahunahuna ma ɔbɔ huboa wɔ ne ho nyinaa na ɛha no wɔ nʼanammɔntuo biara mu.
12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer paa hans Fald:
Atoyerɛnkyɛm kɔn dɔ no; na sɛ ɔhwe ase a, amanehunu retwɛn no.
13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
Ɛwewe ne honam ani baabi; na owuo di ɛkan sɛe nʼakwaa.
14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
Wɔtwe no firi ne ntomadan banbɔeɛ mu na wɔde no brɛ ahunahunahene.
15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud paa hans Bolig;
Ogya te ne ntomadan mu; na wɔabɔ sɔfe a ɛrederɛ apete nʼatenaeɛ.
16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
Ne nhini wuwu wɔ aseɛ na ne mman nso wu wɔ ɔsoro.
17 hans Minde svinder fra Jord, paa Gaden nævnes ikke hans Navn;
Wɔrenkae no asase so bio; na ɔrennya edin wɔ asase so.
18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
Wɔka no firi hann mu kɔ sum mu na wɔpam no firi ewiase.
19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
Ɔnni mma anaa nananom wɔ ne nkurɔfoɔ mu, na nʼase ni biara renka wɔ baabi a ɔtenaeɛ.
20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
Nnipa a wɔfiri atɔeɛ fam ho adwiri wɔn wɔ deɛ ato noɔ no ho; na wɔn a wɔwɔ apueeɛ fam abɔ huboa.
21 Ja, saaledes gaar det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
Ampa ara sei na omumuyɛfoɔ atenaeɛ teɛ; sei ne beaeɛ a deɛ ɔnnim Onyankopɔn teɛ.”
