Job 18
1 Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Ipapo Bhiridhadhi muShuhi akapindura akati:
2 Saa gør dog en Ende paa dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
“Muchapedza kutaura uku riiniko? Chimbonyatsofungai, ipapo tigotaurirana hedu.
3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og staa som umælende i dine Øjne?
Tinobatirweiko semombe uye tichionekwa samapenzi pamberi penyu?
4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
Iyewe unozvibvamburanya mukutsamwa kwako, nyika ingasiyiwa nokuda kwako here? Kana matombo angafanira kubviswa panzvimbo yawo here?
5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
“Mwenje weakaipa unodzimwa; murazvo womoto wake unopera kupisa.
6 Lyset i hans Telt gaar ud, og hans Lampe slukkes for ham;
Chiedza chiri mutende rake chinova rima; mwenje uri parutivi pake unodzima.
7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Raad;
Simba renhambwe dzake rinorukutika; mano ake pachake anomuwisira pasi.
8 thi hans Fod drives ind i Nettet, paa Fletværk vandrer han frem,
Tsoka dzake dzinomuwisira mumumbure, uye anodzungaira ari mumaburi awo.
9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
Musungo unomubata chitsitsinho; rugombe runomubatisisa.
10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen paa hans Sti;
Chishwe chakavanzwa muvhu nokuda kwake; musungo wakaradzikwa munzira yake.
11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
Kutyisa kunomuvhundutsa kumativi ose, uye kunomuteverera panhambwe dzake dzose.
12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer paa hans Fald:
Pfumvu inomudokwairira; njodzi yakamugaririra paanowa.
13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
Inodya zvikamu zveganda rake; dangwe rorufu rinopedza mitezo yake.
14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
Anodzurwa kubva patende raanovimba naro agoendeswa kuna mambo anotyisa kwazvo.
15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud paa hans Bolig;
Moto unogara mutende rake; safuri inopisa inoparadzirwa pamusoro pougaro hwake.
16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
Moto unogara mutende rake; uye matavi ake anosvava kumusoro.
17 hans Minde svinder fra Jord, paa Gaden nævnes ikke hans Navn;
Kurangarirwa kwake kunopera panyika; haana zita munyika.
18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
Anobviswa pachiedza achiendeswa murima, uye anodzingwa panyika.
19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
Haana mwana kana chizvarwa chinotevera pakati pavanhu vokwake, hakuna akasara kwaaimbogara.
20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
Varume vokumavirira vakakatyamara namagumo ake; varume vokumabvazuva vakabatwa nokutya kukuru.
21 Ja, saaledes gaar det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
Zvirokwazvo, ndizvo zvakaita ugaro hwomurume akaipa; iyoyi ndiyo nzvimbo yomunhu asingazivi Mwari.”
