Job 18
1 Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Da tok Bildad fra Suah til orde og sa:
2 Saa gør dog en Ende paa dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
Når vil I dog engang sette en grense for eders ord? Bli først forstandige, så kan vi tale sammen.
3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og staa som umælende i dine Øjne?
Hvorfor er vi aktet som fe? Hvorfor er vi urene i eders øine?
4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
Å du som sønderriver dig selv din vrede! Mon jorden for din skyld skal lates øde, og en klippe rokkes fra sitt sted?
5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
Like fullt skal den ugudeliges lys utslukkes, og hans ilds lue skal ikke skinne.
6 Lyset i hans Telt gaar ud, og hans Lampe slukkes for ham;
Lyset skal formørkes i hans telt og hans lampe utslukkes over ham.
7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Raad;
Hans kraftige skritt skal bli innsnevret, og hans eget råd styrte ham;
8 thi hans Fod drives ind i Nettet, paa Fletværk vandrer han frem,
for han kommer inn i et garn med sine føtter, og han vandrer på et nett.
9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
En snare griper om hans hæl, et rep tar fatt i ham.
10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen paa hans Sti;
Skjult i jorden er det garn han fanges i, og fellen ligger på hans vei.
11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
Redsler forferder ham rundt om og jager ham hvor han setter sin fot.
12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer paa hans Fald:
Av sult blir hans kraft fortært, og ulykke står ferdig ved hans side.
13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
Hans hud fortæres stykke for stykke, dødens førstefødte fortærer hans lemmer.
14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
Han rives bort fra sitt telt, som han setter sin lit til, og du lar ham dra avsted til redslenes konge.
15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud paa hans Bolig;
Folk som ikke hører ham til, bor i hans telt; det strøes svovel over hans bosted.
16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
Nedentil tørkes hans røtter bort, og oventil visner hans grener.
17 hans Minde svinder fra Jord, paa Gaden nævnes ikke hans Navn;
Hans minne er blitt borte i landet, og hans navn nevnes ikke mere ute på marken.
18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
Han støtes fra lys ut i mørke, han jages bort fra jorderike.
19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
Han har ikke barn og ikke efterkommere blandt sitt folk, og det finnes ingen i hans boliger som har sloppet unda.
20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
Over hans dag forferdes de som bor i Vesten, og de som bor i Østen, gripes av redsel.
21 Ja, saaledes gaar det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
Just således går det med den urettferdiges boliger, og således med hjemmet til den som ikke kjenner Gud.
