Job 18
1 Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Awo Birudaadi Omusukusi n’ayanukula n’agamba nti,
2 Saa gør dog en Ende paa dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
“Mulikomya ddi okufuulafuula ebigambo? Muddeemu amagezi, tulyoke twogere.
3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og staa som umælende i dine Øjne?
Lwaki tutwalibwa ng’ente era ne tulowoozebwa okuba abasirusiru mu maaso gammwe?
4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
Ggwe eyeyuzayuza olw’obusungu, abantu ensi bagiveeko ku lulwo, oba enjazi zive mu bifo byazo?
5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
“Ddala etabaaza y’omukozi w’ebibi ezikidde, era n’omuliro gw’ekyoto kye tegukyayaka.
6 Lyset i hans Telt gaar ud, og hans Lampe slukkes for ham;
Ekitangaala kivudde mu weema ye; n’ettaala eri ku mabbali ge nayo ezikidde.
7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Raad;
Amaanyi gamuwedde, ebigere bye tebikyali bya maanyi, era enkwe ze, ze zimusuula.
8 thi hans Fod drives ind i Nettet, paa Fletværk vandrer han frem,
Eky’amazima ebigere bye byamusuula mu kitimba era n’atangatanga mu butimba.
9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
Omutego gumukwata ekisinziiro; akamasu ne kamunyweeza.
10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen paa hans Sti;
Omuguwa gumukwekerwa mu ttaka; akatego kamulindirira mu kkubo lye.
11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
Entiisa emukanga enjuuyi zonna era n’emugoba kigere ku kigere.
12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer paa hans Fald:
Emitawaana gimwesunga; ekikangabwa kirindiridde okugwa kwe.
13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
Kirya ebitundu by’olususu lwe; omubereberye wa walumbe amulyako emikono n’ebigere.
14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
Aggyibwa mu bukuumi bwa weema ye era n’atwalibwa eri kabaka w’ebikangabwa.
15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud paa hans Bolig;
Omuliro gumalirawo ddala byonna eby’omu weema ye; ekibiriiti kyakira mu kifo mw’abeera.
16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
Emirandira gye gikala wansi, n’amatabi ge gakala waggulu.
17 hans Minde svinder fra Jord, paa Gaden nævnes ikke hans Navn;
Ekijjukizo kye kibula ku nsi; talina linnya mu nsi.
18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
Agobebwa okuva mu kitangaala, agenda mu kizikiza n’aggyibwa mu nsi.
19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
Talina mwana wadde omuzzukulu mu bantu be, newaakubadde ekifo mwabeera.
20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
Abantu ab’ebugwanjuba beewuunya ebyamutuukako; n’ab’ebuvanjuba ne bakwatibwa ekikangabwa.
21 Ja, saaledes gaar det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
Ddala bw’etyo bw’ebeera ennyumba y’omukozi w’ebibi; bwe gaba bwe gatyo amaka g’oyo atamanyi Katonda.”
