Job 18
1 Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
2 Saa gør dog en Ende paa dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
Naar ville I gøre Ende paa Ord? forstaar først, og derefter ville vi tale.
3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og staa som umælende i dine Øjne?
Hvorfor blive vi agtede som Fæ og ere blevne urene for eders Øjne?
4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
O du, som sønderslider din Sjæl i din Vrede, mon Jorden skal ligge forladt for din Skyld og en Klippe flyttes fra sit Sted?
5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
Ja den ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Lue skal ikke skinne.
6 Lyset i hans Telt gaar ud, og hans Lampe slukkes for ham;
Lyset skal blive mørkt i hans Telt, og hans Lampe over ham skal udslukkes.
7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Raad;
Hans Krafts Skridt skulle indsnævres, og hans eget Raad skal styrte ham.
8 thi hans Fod drives ind i Nettet, paa Fletværk vandrer han frem,
Thi han føres i Garnet ved sine egne Fødder, og han vandrer over et Net;
9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
Snaren holder ham om Hælen, Strikken snører sig fast om ham;
10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen paa hans Sti;
Garnet for ham ligger skjult paa Jorden, og Fælden for ham ved Stien;
11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
Rædsler forfærde ham trindt omkring, og de drive ham hid og did, hvor han gaar;
12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer paa hans Fald:
hans Kraft vansmægter af Hunger, og Ulykke er beredt til hans Side.
13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
Lemmerne under hans Hud skal Dødens førstefødte fortære, ja hans Lemmer skal den fortære.
14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
Han rives op fra sit Telt, som var hans Tillid, og han føres frem til Rædslernes Konge.
15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud paa hans Bolig;
Der skal bo i hans Telt, hvad der ikke hører ham til; Svovl skal strøs over hans Bolig.
16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Gren afskæres.
17 hans Minde svinder fra Jord, paa Gaden nævnes ikke hans Navn;
Hans Ihukommelse skal udslettes af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.
18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
De skulle udstøde ham fra Lyset til Mørket og bortjage ham fra Jorderige.
19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
Han skal ikke have en Søn og ej en Sønnesøn iblandt sit Folk, og der skal ingen blive tilovers i hans Boliger.
20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
Efterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de gamle skulle betages af Forfærdelse.
21 Ja, saaledes gaar det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
Visselig, saadanne ere den uretfærdiges Boliger og saadant dens Sted, som ikke kender Gud.
