Job 17
1 Brudt er min Aand, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
Daha mi nestaje, gasnu moji dani i za mene već se skupljaju grobari.
2 visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje maa skue.
Rugači su evo mene dohvatili, od uvreda oka sklopiti ne mogu.
3 Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Haandslag?
Stoga me zaštiti i budi mi jamcem kad mi nitko u dlan neće da udari.
4 Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
Jer, srca si njina lišio razuma i dopustiti im nećeš da opstanu.
5 den, der forraader Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
K'o taj što imanje dijeli drugovima, a djeci njegovoj dotle oči gasnu,
6 Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
narodima svim sam na ruglo postao, onaj kom u lice svatko pljunut' može.
7 mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
Od tuge vid mi se muti u očima, poput sjene moji udovi postaju.
8 retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
Začudit će se zbog toga pravednici, na bezbožnika će planuti čestiti;
9 men den retfærdige holder sin Vej, en renhaandet vokser i Kraft.
neporočni će na svom ustrajat' putu, čovjek čistih ruku ojačat će još više.
10 Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand finder jeg ikke iblandt jer!
Hajde, svi vi, nećete li opet počet', tÓa među vama ja mudra ne nalazim!
11 Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
Minuli su dani, propale zamisli, želje srca moga izjalovile se.
12 Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
'U noći najcrnjoj, dan se približava; blizu je već svjetlo što tminu izgoni.'
A meni je nada otići u Šeol i prostrijeti sebi ležaj u mrklini. (Sheol h7585)
14 Graven kalder jeg Fader, Forraadnelsen Moder og Søster.
Dovikujem grobu: 'Oče moj rođeni!' a crve pozdravljam: 'Mati moja, sestro!'
15 Hvor er da vel mit Haab, og hvo kan øjne min Lykke?
Ali gdje za mene ima jošte nade? Sreću moju tko će ikada vidjeti?
