Job 17
1 Brudt er min Aand, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
Ka mueihla he pat tih ka khohnin loh khum coeng, kai hamla coeng tih phuel om coeng.
2 visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje maa skue.
Ka taengah a omsasaipat pai moenih a? Te dongah amih koek ham khaw ka mik ah rhaeh pai saeh.
3 Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Haandslag?
Kai kah rhikhang he namah hamla khueh laeh. Anih te ulong ka kut dongla a khoom eh?
4 Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
Amih kah lungbuei te lungmingnah lamloh na khoem pah coeng. Te dongah na pomsang sak mahpawh.
5 den, der forraader Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
Khoyo la a hui a phoe vaengah a ca rhoek mik tah hma coeng.
6 Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
Kai he pilnam kah a thuidoek la n'khueh tih maelhmai dongkah timthoeihnah la ka om.
7 mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
Ka mik he konoinah neh hmang coeng tih ka pumrho he khokhawn bangla boeih om.
8 retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
Te dongah aka thuem khaw a pong sak tih lailak taengah ommongsitoe a haenghang sak.
9 men den retfærdige holder sin Vej, en renhaandet vokser i Kraft.
Tedae aka dueng loh amah longpuei te a tuuk vetih a kut cim khaw a thaa sai ni.
10 Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand finder jeg ikke iblandt jer!
Amih te boeih na mael sak uh coeng. Na pawk uh to cakhaw nangmih ah hlangcueih ka hmu mahpawh.
11 Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
Ka khohnin loh thok coeng. Ka thinko kah kohnek la ka poeknah mawth coeng.
12 Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
Khoyin te khothaih la a khueh tih, a hmuep tom te vangnah neh a yoei sak.
Saelkhui te ka im bangla ka lamtawn tih, hmaisuep ah ka rhaenghmuen ka saelh. (Sheol h7585)
14 Graven kalder jeg Fader, Forraadnelsen Moder og Søster.
Vaam taengah, “A pa nang,” ka ti nah tih a rhit taengah, “A nu neh ka ngannu,” ka ti nah coeng.
15 Hvor er da vel mit Haab, og hvo kan øjne min Lykke?
Te dongah menim ka ngaiuepnah tih ka ngaiuepnah he unim aka mae?
