< Job 17 >
1 Brudt er min Aand, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
Ka hinghaih amro boeh moe, kai ih aninawk doeh laemh boeh; taprong mah ang zing kong boeh.
2 visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje maa skue.
Nihcae mah kai ang pahnui o thuih na ai maw? Ang pahrue o haih to ka mik mah hnuk toepsoep na ai maw?
3 Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Haandslag?
Vaihi kai han kacak lokkamhaih to na paek ah, mi hoiah maw ban kang sinh hoi han?
4 Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
Nihcae panoekhaih palung mik na maengsak boeh; to pongah nihcae to pakoeh hmah.
5 den, der forraader Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
Ampui aling kami loe, a caanawk mikmaeng pae tih.
6 Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
Kaminawk mah kasae thuih hanah anih mah ang suek, kai loe minawk mah mikhmai ah tamtui pathoih ih kami ah ka oh.
7 mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
Palungset loiah ka mik amtueng ai boeh, ka takpum boih tahlip baktiah ni oh boeh.
8 retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
Toenghaih hoi khosah kaminawk loe hae hmuen pongah dawnrai o tih, zaehaih tawn ai kaminawk loe angsah cop kaminawk nuiah palungphui o tih.
9 men den retfærdige holder sin Vej, en renhaandet vokser i Kraft.
Toe katoeng kami loe a caehhaih loklam ah caeh poe ueloe, ban ciim kami loe thacak aep aep tih.
10 Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand finder jeg ikke iblandt jer!
Nangcae thungah palungha kami maeto doeh ka hnu ai pongah, vaihi amlaem o boih lai ah.
11 Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
Kai ih aninawk loe laemh boeh moe, ka sak atimhaih hoi palung thungah ka poek ih hmuen doeh amro ving boeh.
12 Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
Hae kaminawk mah aqum to khodai ah paqoi o moe, khoving naah khodai loe zoi boeh, tiah thuih o.
13 vil jeg haabe, faar jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje, (Sheol )
Taprong loe kai ih im ni, tiah ka zing; vinghaih thungah iihhaih kahni to ka baih. (Sheol )
14 Graven kalder jeg Fader, Forraadnelsen Moder og Søster.
Amrohaih khaeah, Nang loe kam pa ni, tiah ka naa; sadong khaeah, Nang loe kam no hoi ka tanu ah na oh, tiah ka naa.
15 Hvor er da vel mit Haab, og hvo kan øjne min Lykke?
Vaihi ka oephaih naa ah maw oh? Mi mah maw ka oephaih to hnu tih?
16 Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet? (Sheol )
Nihcae loe kai hoi nawnto maiphu thungah anghak hanah, taprong khongkha thungah caeh o tathuk tih, tiah a naa. (Sheol )