Job 16

1 Saa tog Job til Orde og svarede:

Afei Hiob buae se,

2 Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!

“Mate nsɛm bebree a ɛte sɛ eyinom; na mo nyinaa moyɛ ogyamserewfo!

3 Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

So mo kasa tenten no remma awiei ana? Dɛn na ɛhaw mo nti a mugu so regye akyinnye yi?

4 Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,

Anka me nso metumi akasa sɛ mo, sɛ mo na mowɔ me tebea yi mu a, anka metumi akeka nsɛm a ɛyɛ dɛ atia mo na mabu mo animtiaa.

5 styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!

Nanso anka mɛhyɛ mo den; anka awerɛkyekye nsɛm a ebefi mʼanom no bɛma mo ahotɔ.

6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?

“Nanso sɛ mekasa a ɔyaw a mete no remmrɛ ase; na sɛ mankasa nso a, ɛrennyae.

7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;

Onyankopɔn, ampa ara woama mabrɛ woasɛe me fi pasaa.

8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

Woakyekyere me, ama abɛyɛ adansedi; me so tew ara na ɛtew na edi adanse tia me.

9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

Onyankopɔn tow hyɛ me so tetew me wɔ nʼabufuw mu na ɔtwɛre ne se gu me so; nea ɔne me anya no pɔkyere nʼani hwɛ me.

10 de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

Nnipa bue wɔn ano di me ho fɛw; wɔbɔ me sotɔre de bu me animtiaa na wɔka wɔn ho bɔ mu de tia me.

11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

Onyankopɔn de me ama abɔnefo watow me ato amumɔyɛfo nsam.

12 Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

Na biribiara kɔ yiye ma me, nanso ɔdwerɛw me; osoo me kɔn mu, tow me hwee hɔ. Ɔde me asi nʼani so;

13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;

nʼagyantowfo atwa me ho ahyia, ohwirew mʼasaabo mu a wanhu me mmɔbɔ maa me bɔnwoma petee fam.

14 Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.

Ɔba me so bere biara; na ɔtow hyɛ me so sɛ ɔkofo.

15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;

“Mapam atweaatam akata me were so na masie mʼanintɔn wɔ mfutuma mu.

16 mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,

Agyaadwotwa ama mʼani ayɛ kɔɔ; sunsuma kabii atwa mʼani ho ahyia,

17 skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!

nanso me nsa nyɛɛ basabasayɛ biara na me mpaebɔ yɛ kann.

18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!

“Asase, nkata me mogya so; na mma me sufrɛ to ntwa da!

19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;

Mprempren mpo, me danseni wɔ ɔsoro; me kamafo wɔ soro hɔ.

20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,

Me dimafo yɛ mʼadamfo bere a mʼaniwa tew nisu gu Onyankopɔn so yi;

21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

ogyina onipa anan mu di ma no wɔ Onyankopɔn anim sɛnea obi di ma nʼadamfo no.

22 Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.

“Mfe kakraa bi akyi ansa na metu kwan akɔ koransan.