Job 16

1 Saa tog Job til Orde og svarede:

Pea naʻe toki tali ʻe Siope, ʻo ne pehē,

2 Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!

Kuo lahi ʻae meʻa pehē kuo u fanongo ai: ko e kau fakafiemālie fakamamahi ʻakimoutolu kotoa pē.

3 Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

‌ʻE ngata afe ʻae launoa? Pe ko e hā ʻoku ne tokoniʻi koe ke ke tali?

4 Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,

Te u faʻa lea foki ʻeau ʻo hangē pe ko kimoutolu: ka ne fetongi ʻaki homou laumālie ʻa hoku laumālie, te u faʻa fokotuʻu lea kiate kimoutolu, pea te u kalokalo hoku ʻulu kiate kimoutolu.

5 styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!

Ka te u tokoniʻi ʻakimoutolu ʻaki hoku ngutu, pea ko e ueʻi ʻo hoku loungutu ʻe fakafiemālieʻi ʻakimoutolu.

6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?

“Neongo ʻeku lea, ʻoku ʻikai fakasiʻisiʻi ʻeku mamahi: pea kapau te u taʻofi, ko e hā ʻeku fiemālie ai?

7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;

Ka ko eni, kuo ne fakakikinaʻi au: kuo ke fakaʻauha ʻa hoku kāinga kotoa pē.

8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

Kuo ke ʻufiʻufi ʻaki au ʻae feʻufeʻu, ko e fakamoʻoni ia: pea ʻoku ha hake hoku tutue ʻo valoki ki hoku mata.

9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

‌ʻOku ne haehae au ʻi hono houhau, ʻaia ʻoku fehiʻa kiate au ʻoku ne fengaiʻitaki hono nifo kiate au, ʻoku matalili ʻa hoku fili kiate au.

10 de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

Kuo nau fakamanga honau ngutu kiate au; kuo taaʻi manuki au ʻi hoku kouʻahe; kuo nau fakataha ʻakinautolu kiate au.

11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

Kuo tukuange au ʻe he ʻOtua ki he kakai angahala, pea kuo ne lī au ki he nima ʻoe kakai fai kovi.

12 Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

Ne u fiemālie, ka kuo ne maumauʻi au: kuo ne kuku foki hoku kia, ʻo laiki au, ʻo fokotuʻu au ko hono fanaʻanga.

13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;

‌ʻOku tuʻu takatakai kiate au ʻene kau tangata fana, ʻoku ne fahiua hoku konga loto, ʻo ʻikai tuku; ʻoku ne lilingi hoku ʻahu ki he kelekele.

14 Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.

‌ʻOku ne maumauʻi au ʻaki ʻae tā ki he tā, ʻoku ne ʻohofia au ʻo hangē pe ha fuʻu tangata lahi.

15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;

Kuo u tuitui ʻae tauangaʻa ki hoku kili, ʻo fakaʻuliʻi hoku nifo ʻi he efu.

16 mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,

‌ʻOku kovi hoku mata ʻi he tangi, pea ʻoku ʻi hoku laumata ʻae malumalu ʻoe mate;

17 skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!

Ka ʻoku ʻikai ʻi ha taʻetotonu kuo ʻi hoku nima: pea ʻoku māʻoniʻoni foki ʻeku lotu.

18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!

“ʻE kelekele, ʻoua naʻa ke ʻuʻufi hoku toto, pea ʻoua naʻa hao ki ha potu ʻa ʻeku tangi.

19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;

Ko eni foki, vakai, ʻoku ʻi he langi hoku fakamoʻoni, pea ko ia ʻoku ne ʻiloʻi au ʻoku ʻi ʻolunga.

20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,

‌ʻOku manukiʻi au ʻe hoku ngaahi kāinga: ka ʻoku lilingi ʻae loʻimata ʻa hoku mata ki he ʻOtua.

21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

Taumaiā ke faʻa alea ʻae tangata mo e ʻOtua, ʻo hangē ko e tangata mo hono kaungāʻapi!

22 Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.

‌ʻOka hokosia ʻae ngaahi taʻu siʻi, te u toki ʻalu ʻi he hala ʻe ʻikai te u foki mei ai.