Job 16

1 Saa tog Job til Orde og svarede:

2 Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!

3 Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

4 Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,

5 styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!

6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?

7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;

8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

10 de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

12 Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;

14 Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.

15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;

16 mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,

17 skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!

18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!

19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;

20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,

21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

22 Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.