Job 16
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Da tok Job til orde og sa:
2 Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
Jeg har hørt meget som dette; I er plagsomme trøstere alle sammen.
3 Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
Blir det aldri ende på de vindige ord? Eller hvad egger dig til å svare?
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,
Også jeg kunde tale som I; om I var i mitt sted, kunde jeg sette ord sammen mot eder, og jeg kunde ryste på hodet over eder;
5 styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!
jeg kunde styrke eder med min munn, og mine lebers medynk kunde stille eders smerte.
6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?
Om jeg taler, stilles ikke min smerte, og lar jeg det være, hvad lindring får jeg da?
7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;
Ja, nu har han trettet mig ut; du har ødelagt hele mitt hus.
8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
Og du grep mig fatt - det blev et vidne mot mig; min magerhet stod op imot mig, like i mitt åsyn vidnet den mot mig.
9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
Hans vrede sønderrev mig og forfulgte mig; han skar tenner imot mig; som min motstander hvesset han sine øine mot mig.
10 de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
De spilet op sin munn mot mig, med hån slo de mine kinnben; alle slo de sig sammen mot mig.
11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
Gud gir mig i urettferdige folks vold og styrter mig i ugudelige menneskers hender.
12 Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
Jeg levde i ro; da sønderbrøt han mig, han grep mig i nakken og sønderknuste mig, han satte mig op til skive for sig.
13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;
Hans skyttere kringsatte mig, han kløvde mine nyrer uten barmhjertighet; han øste ut min galle på jorden.
14 Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.
Han rev i mig rift på rift; han stormet mot mig som en kjempe.
15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;
Jeg har sydd sekk om min hud og stukket mitt horn i støvet;
16 mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,
mitt ansikt er rødt av gråt, og over mine øielokk ligger det dødsskygge.
17 skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!
Og dog er det ingen urett i mine hender, og min bønn er ren.
18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
Å jord, dekk ikke mitt blod, og måtte det ikke være noget sted hvor mitt skrik stanser!
19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
Selv nu har jeg mitt vidne i himmelen og i det høie en som kan stadfeste mine ord.
20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,
Stadig spotter mine venner mig; mot Gud skuer gråtende mitt øie,
21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
at han må la mannen få rett i hans strid med Gud og menneskebarnet rett mot hans næste;
22 Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.
for få år vil det gå før jeg vandrer den vei som jeg ikke vender tilbake.
