Job 16

1 Saa tog Job til Orde og svarede:

Yobu n’addamu nti,

2 Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!

“Mpulidde ebintu bingi ebiri nga bino; mwenna muli mikwano gyange egitagasa.

3 Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

Ebigambo byammwe bingi, tebiikome? Kiki ekibaluma ne mutalekeraawo kuwakana?

4 Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,

Nange nandyogedde nga mmwe, singa mmwe mubadde mu kifo kyange; nandyogedde ebigambo ebisengeke obulungi ebibanyiga, ne mbanyeenyeza n’omutwe gwange.

5 styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!

Naye akamwa kange kandibazizzaamu amaanyi; ebigambo eby’essuubi okuva mu kamwa kange byandibaleetedde eddembe.

6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?

“Ate bwe njogera, obulumi bwange tebuwona, bwe nsirika era busigalawo.

7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;

Mazima ddala, Ayi Katonda, ommazeemu amaanyi; osaanyiririzzaawo ddala ennyumba yange yonna.

8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

Onsibye n’onyweza ekinnumiririza ddala, obukovvu bwange bwe bukulaga bwe ndi, kirabika ne ku maaso.

9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

Katonda annumba n’obusungu bwe n’anjuzaayuza, annumira emba; omulabe wange antunuulira nkaliriza n’amaaso ge agafumita.

10 de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

Abantu bayasamya emimwa gyabwe ne bansekerera; bankuŋŋaanirako ne bankuba empi ku matama.

11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

Katonda ampaddeyo eri omukozi w’ebibi, era n’ansuula mu mikono gy’ababi.

12 Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

Nnali bulungi, n’anjuzaamu wakati; yankwata ku nsingo n’ammenyamu. Anfudde ssabbaawa,

13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;

abakubi b’obusaale banneetoolodde. Awatali kusaasira, afumita ensigo zange, omususa gwange ne guyiika ku ttaka.

14 Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.

Annumba, emirundi n’emirundi, n’anfubutukirako ng’omulwanyi omuzira.

15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;

“Neetungidde ebikutiya eby’okukungubagiramu, ne nkweka obwenyi bwange mu nfuufu.

16 mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,

Nzenna mmyuse amaaso olw’okukaaba, ekisiikirize ekikwafu ennyo kyetoolodde amaaso gange,

17 skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!

newaakubadde ng’emikono gyange tegirina bibi bye gikoze, n’okusaba kwange nga kutukuvu.

18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!

“Ggwe ensi, tobikka ku musaayi gwange; nneme okusirisibwa!

19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;

Era kaakano omujulirwa wange ali mu ggulu; omuwolereza wange ali waggulu nnyo ddala.

20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,

Mikwano gyange bansekerera, amaaso gange nga gakulukusa amaziga eri Katonda.

21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

Ku lw’omuntu, yeegayirira eri Katonda ng’omuntu bwe yeegayiririra mukwano gwe.

22 Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.

“Emyaka mitono eginaayitawo nga sinnakwata lugendo olw’obutadda.”