Job 16

1 Saa tog Job til Orde og svarede:

Tetapi Ayub menjawab, "Seringkali kudengar pendapat demikian; penghiburanmu hanyalah siksaan.

2 Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!

3 Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

Kapankah omong kosong itu kamu hentikan? Apa yang merangsang kamu untuk memberi jawaban?

4 Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,

Seandainya kamu ini aku, dan aku kamu, aku pun dapat bicara sama seperti itu. Kubanjiri kamu dengan penuturan; kepalaku akan kugeleng-gelengkan.

5 styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!

Hatimu akan kukuatkan dengan berbagai anjuran; kata-kataku akan memberi penghiburan.

6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?

Kalau aku bicara, deritaku tidak reda; jika aku berdiam diri, apa pula gunanya?

7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;

Allah, membuat aku kepayahan; seluruh keluargaku telah dibinasakan.

8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

Dia menentang dan menangkap aku. Sekarang kurus keringlah tubuhku, dan bagi banyak orang itulah buktinya bahwa aku telah berdosa.

9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

Dengan geram Allah merobek-robek tubuhku; dengan sangat benci Ia memandang aku.

10 de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

Orang-orang mengejek aku dengan mulut terbuka lebar; aku dikeroyok dan pipiku ditampar.

11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

Allah menyerahkan aku kepada orang durhaka; aku dijatuhkan-Nya ke tangan orang durjana.

12 Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

Tadinya hidupku aman dan sentosa, tapi Allah menyerang aku dengan tiba-tiba. Tengkukku dicengkeram-Nya dan aku dicampakkan; dijadikan-Nya aku sasaran untuk latihan.

13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;

Tanpa rasa iba Ia terus memanah aku, sehingga terburailah isi perutku.

14 Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.

Ia menyerbu seperti seorang pejuang, dan melukai aku dengan berulang-ulang.

15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;

Aku memakai karung tanda kesedihan, dan duduk dalam debu karena dikalahkan.

16 mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,

Wajahku merah karena tangisku; kelopak mataku bengkak dan biru.

17 skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!

Tapi aku tidak melakukan kekerasan; nyata tuluslah doaku kepada TUHAN.

18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!

Hai bumi, kejahatan terhadapku jangan sembunyikan; jangan diamkan teriakku minta keadilan.

19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;

Aku tahu bahwa Pembelaku ada di surga; Ia memberi kesaksian bahwa aku tak berdosa.

20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,

Aku diejek teman-temanku dan ditertawakan; sambil menangis aku menghadap Allah minta bantuan.

21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

Ah, kiranya Allah sendiri membela aku di hadapan-Nya, seperti seorang yang rela membela sahabatnya.

22 Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.

Tahun-tahunku yang sisa tak banyak lagi; sebentar lagi aku pergi dan tak akan kembali.