Job 16
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Ket simmungbat ni Job ket kinunana,
2 Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
“Nakanggegakon kadagiti adu a kakasta a banbanag; nakaay-ay-aykayo amin a mangliwliwa.
3 Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
Addanto kadi paggibusan dagiti awan serserbina a sasao? Ania ti parikutmo ta sumungbatka a kas iti daytoy?
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,
Mabalinko met ti agsao a kas kadakayo, no addakayo iti saadko; Mabalinko nga urnongen ken pagtitiponen dagiti sasao a maibusor kadakayo ken agwingiwingak kadakayo iti pananglais.
5 styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!
O, kasano a pabilgenkayo babaen ti ngiwatko! Kasano a pabang-aren ti panangliwliwa dagiti bibigko ti ladingityo!
6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?
No agsaoak, saan a mabang-aran ti ladingitko; no isardengko ti agsasao, kasano a matulonganak?
7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;
Ngem ita O Dios, binannognak; binaybay-am amin a pamiliak.
8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
Pinagkuretretnak, a maysa a saksi a maibusor kaniak; tumakder ti kinakuttong ti bagik a maibusor kaniak, ken agsaksi daytoy a maibusor iti rupak.
9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
Pinirsa-pirsaynak ti Dios iti pungtotna ken indadanesnak; Pinagngarietannak babaen ti ngipenna; pinatadem ti kabusorko dagiti matana kabayatan pirpirsayennak.
10 de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
Ginuyabandak dagiti tattao; tinungpadak a siuumsi; naguummongda a maibusor kaniak.
11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
Inyawatnak ti Dios kadagiti saan a nadiosan a tattao ken impurruaknak kadagiti ima dagiti nadangkes a tattao.
12 Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
Natalnaak idi, ket binuraknak. Wen, binekkelnak ken indumudomnak a napirsa-pirsay; insaadnak pay a kas pagpuntaan.
13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;
Palpalawlawandak dagiti pumapanana; tudtudoken ti Dios dagiti bekkelko, ken dinak kinaassian; imbukbokna ti aprok iti rabaw ti daga.
14 Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.
Burburakenna ti didingko iti paulit-ulit; tumaray isuna nga umay kaniak a kasla maysa a mannakigubat.
15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;
Nangidaitak iti nakirsang a lupot iti rabaw ti kudilko; Intudokko ti sarak iti rabaw iti daga.
16 mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,
Nalabaga ti rupak iti panagsangsangit; adda kadagiti kalub ti matak ti aniniwan ni patay
17 skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!
uray no awan ti kinaranggas kadagiti imak, ken nadalus ti kararagko.
18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
O daga, saanmo nga abbongan ti darak; awan koma ti disso a paginanaan ti asugko.
19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
Uray ita, adtoy, ti saksik ket adda iti langit; ti mangikalintegan kaniak ket adda iti ngato.
20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,
Uy-uyawendak dagiti gagayyemko, ngem agar-arubos ti lulua dagiti matak iti Dios.
21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
Dawatek iti dayta a saksi iti langit nga ikalinteganna daytoy a tao iti Dios a kas ti ar-aramiden ti maysa a tao iti kaarubana!
22 Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.
Ta no lumabas dagiti sumagmamano a tawtawen, mapanakto iti disso a saanakton a makasubli.
