Job 16
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
And Job answereth and saith: —
2 Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
I have heard many such things, Miserable comforters [are] ye all.
3 Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
Is there an end to words of wind? Or what doth embolden thee that thou answerest?
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,
I also, like you, might speak, If your soul were in my soul's stead. I might join against you with words, And nod at you with my head.
5 styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!
I might harden you with my mouth, And the moving of my lips might be sparing.
6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?
If I speak, my pain is not restrained, And I cease — what goeth from me?
7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;
Only, now, it hath wearied me; Thou hast desolated all my company,
8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
And Thou dost loathe me, For a witness it hath been, And rise up against me doth my failure, In my face it testifieth.
9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
His anger hath torn, and he hateth me, He hath gnashed at me with his teeth, My adversary sharpeneth his eyes for me.
10 de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
They have gaped on me with their mouth, In reproach they have smitten my cheeks, Together against me they set themselves.
11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
God shutteth me up unto the perverse, And to the hands of the wicked turneth me over.
12 Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
At ease I have been, and he breaketh me, And he hath laid hold on my neck, And he breaketh me in pieces, And he raiseth me to him for a mark.
13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;
Go round against me do his archers. He splitteth my reins, and spareth not, He poureth out to the earth my gall.
14 Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.
He breaketh me — breach upon breach, He runneth upon me as a mighty one.
15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;
Sackcloth I have sewed on my skin, And have rolled in the dust my horn.
16 mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,
My face is foul with weeping, And on mine eyelids [is] death-shade.
17 skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!
Not for violence in my hands, And my prayer [is] pure.
18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
O earth, do not thou cover my blood! And let there not be a place for my cry.
19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
Also, now, lo, in the heavens [is] my witness, And my testifier in the high places.
20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,
My interpreter [is] my friend, Unto God hath mine eye dropped:
21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
And he reasoneth for a man with God, And a son of man for his friend.
22 Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.
When a few years do come, Then a path I return not do I go.
