Job 16
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Forsothe Joob answeride, and seide, Y `herde ofte siche thingis;
2 Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
alle ye ben heuy coumfortouris.
3 Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
Whether wordis ful of wynd schulen haue an ende? ether ony thing is diseseful to thee, if thou spekist?
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,
Also Y myyte speke thingis lijk to you, and `Y wolde, that youre soule were for my soule; and Y wolde coumfort you by wordis, and Y wolde moue myn heed on you;
5 styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!
Y wolde make you stronge bi my mouth, and Y wolde moue lippis as sparynge you.
6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?
But what schal Y do? If Y speke, my sorewe restith not; and if Y am stille, it goith not awei fro me.
7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;
But now my sorewe hath oppressid me, and alle my lymes ben dryuun in to nouyt.
8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
My ryuelyngis seien witnessyng ayens me, and a fals spekere is reisid ayens my face, and ayenseith me.
9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
He gaderide togidere his woodnesse in me, and he manaasside me, and gnastide ayens me with his teeth; myn enemye bihelde me with ferdful iyen.
10 de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
Thei openyden her mouthis on me, and thei seiden schenschip, and smytiden my cheke; and thei ben fillid with my peynes.
11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
God hath closid me togidere at the wickid, and hath youe me to the hondis of wickid men.
12 Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
Y thilke riche man and famouse sum tyme, am al to brokun sudeynli; `he helde my nol; he hath broke me, and hath set me as in to a signe.
13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;
He hath cumpasside me with hise speris, he woundide togidere my leendis; he sparide not, and schedde out myn entrails in to the erthe.
14 Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.
He beet me with wounde on wounde; he as a giaunt felde in on me.
15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;
Y sewide togidere a sak on my skyn; and Y hilide my fleisch with aische.
16 mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,
My face bolnyde of wepynge, and myn iyeliddis wexiden derke.
17 skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!
Y suffride these thingis with out wickidnesse of myn hond, `that is, werk, whanne Y hadde cleene preieris to God.
18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
Erthe, hile thou not my blood, and my cry fynde not in thee a place of hidyng.
19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
`For, lo! my witnesse is in heuene; and the knowere of my consience is in hiye places.
20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,
A! my frendis, ful of wordis, myn iye droppith to God.
21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
And `Y wolde, that a man were demed so with God, as the sone of man is demed with his felowe.
22 Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.
`For lo! schorte yeeris passen, and Y go a path, bi which Y schal not turne ayen.
