Job 16
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Hahoi Job ni a pathung teh,
2 Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
Hot patet e hno teh, moikapap ka thai toe, nangmouh abuemlae lungpahawinae haiyah thathoenae hrum doeh.
3 Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
Kahlî lawk teh poutnae ao maw, Hettelah pathung hane bang ni maw na tha a hmei sak.
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,
Ka kangduenae hmuen heh na kangduenae hmuen lah awm pawiteh, kai ni hai na dei awh e hah ka dei thai van han.
5 styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!
Hateiteh, ka pahni ni tha na o sak awh han. Ka pahni dawk hoi lungroumnae lawk ni na lungmathoenae a kahma sak han.
6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?
Lawk ka dei nakunghai ka lungmathoenae roum sak thai hoeh. Duem ka o nakunghai bang alânae awm hoeh.
7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;
Hateiteh, ama ni na tawn sak teh, ka huikonaw puenghai kingdi sak toe.
8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
Nama ni khakkatek teh, hot ni kai hanelah kapanuekkhaikung lah ao. Ka kamsoenae ni yon na pen teh, hot ni ka minhmai dawk ka panuek khai e lah ao.
9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
A lungkhueknae ni rekrek na sei teh, na hmuhma. A hâkam na kata sin teh, ka taran ni na hmaiet.
10 de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
Pahni na ang sin awh teh, lungroukatetlah ka tangboung dawk na tambei. Kai na taran hanelah cungtalah a kamkhueng awh.
11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
Cathut ni Cathut banglah ka ngaihoeh naw koe na pâseng, tamikathoutnaw kut dawk na tâkhawng.
12 Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
Kanawmcalah ka o eiteh, ama ni rekrek na bawng. Ka lahuen dawk na man teh, bengbeng na kahuet teh, rek ka kâbawng, kai teh tâkhawng hanelah ka o.
13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;
Ahnie pala kakanaw ni na kalup awh. Ka lung poukkayawng lah na ka teh, na pahren hoeh, talai dawk ka hmu e tui hah a ka rabawk.
14 Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.
Ka hmâ dawkvah patuen patuen hmâ na paca ka pahngawpahrak e ransanaw patetlah na cusin.
15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;
Ka vuen dawkvah, burihni ka khui sin teh, ka lû teh vaiphu dawk ka hruek.
16 mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,
Ka ka lawi vah ka minhmai a paling teh, ka mit dawk duenae tâhlip ao.
17 skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!
Ka kut dawk kahawihoehe hno kasake awm hoeh. Ka ratoumnae teh a thoung ei te.
18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
Oe talai, ka thipaling heh ramuk han haw. Ka kanae ni kâhatnae hmuen tawn hanh naseh.
19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
Atu patenghai, kapanuekkhaikung teh a rasangnae koevah ao.
20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,
Ka huinaw ni na dudam awh. Cathut koe ka mitphi a lawng.
21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
Tami ni imri hanelah, a kâhei pouh e patetlah, oe Cathut koe na kâhet pouh hane awm haw pawiteh,
22 Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.
Bangkongtetpawiteh, kum nâsittouh abaw hoehnahlan, bout ban hoeh nae lamthung dawk ka cei han telah ati.
