Job 16
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Chuin Job apaodoh kit in;
2 Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
Hicheng ho jouse hi masanga kanajah sa ahitai, itobang genthei um milham nahiu hitam?
3 Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
Hui sathethu nung hi nasuh tang theilouvu ham? Ipi hin tang louhella thu nasei sah sah jengu ham?
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,
Keiumna munna hi um hileu chun ken jong hitobang hi kaseithei ding ahi. Ken vang douna thu twilon banga kalon doh sah a chule kalu kathin khum ding nahi.
5 styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!
Ahinlah kei chu ana hileng katil khouva nalengvai naho lahmang peh ding kagot ding ahi.
6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?
Hiche ho khel hin kathoh gimna in kei le kei kaki vengbit in chule thusei ding kada jongleh kathoh natna alhom chom deh poi.
7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;
O Pathen nangin tollhanga nei koilhan chule kachilhah nasugam tai.
8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
Kana chonsetna ho photchet peh ding bang in, nangin kavun le kagu keuseh in neikoitai. Katahsa gong lhenglhung hin kei dounan aphochen tai.
9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
Pathen in eivet dan chule lunghang tah in ahal hal in eibot tellin, aha eigel khum khume, chule amitchang sal tenin eihin vei.
10 de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
Mihon eija piuvin chule einuisat uve, amahon isah loutah in kabengphe eibeh peh un kei dou dingin mipi ahung kikhom uve.
11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
Pathen in michonse ho khutna eipedoh in, aman migiloute khutna eiseplut tai.
12 Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
Aman eisat teldeh kahsen thipbeh in kaum in, kalol in eiman in ahal hal in eisuchip jengin chuti chun abidoi dingin eitung doh e.
13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;
Chule tun athalkap them hon eium kimvel un, athal chang uvin lungsetna beihel in eisun uvin tollhanga kathisan avei jenge.
14 Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.
Keidou nan avel vel in eisu teldeh jengin, gal hatpa mibolna bangin eino khume.
15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;
Kagenthei vetsahnan khaodip pon kakisil in kaki letsahna leivui lah a akijam tai.
16 mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,
Kaka kanan kamit asan lhatan, kamit teni athim sohtai.
17 skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!
Ahijeng vang'in thil dihlou kabolpon chule kataona athenge.
18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
O leiset kathisan selmang hihbeh in, keikhellin hung kapdoh uhen.
19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
Tu jengin jong eihetdoh sah ding vanna aume, kachung thu eiseipeh ding chu chung sanga aume.
20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,
Kagol kapai ten eideimo uvin ahinlah ken kamitlhi Pathen a kasung lhai.
21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
Gollepaiho sucham theipa banga Pathen le kei kikah eikicham sah thei ding mi khattou kangai chai.
22 Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.
Kahung kinung lekit tahlou nading lamlenna chu chesuh vahding kahitai.
