Job 16
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Te phoeiah Job loh a doo tih,
2 Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
“Te bang ol te muep ka yaak coeng. Nangmih boeih kah a hloep khaw thakthaenah ni.
3 Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
Khohli ol te a bawtnah om a? Balae tih na doo hamla nang n'huek.
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,
Kai khaw nang bangla ka thui thai ta. Na hinglu te ka hinglu yueng la om koinih olthui neh nangmih te kan sun vetih ka lu lamloh nangmih taengah ka hinghuen van ni.
5 styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!
Ka ka neh nangmih te kan duel lah vetih ka hmuilai kah thaphohnah loh n'hoeptlang mako.
6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?
Ka thui akhaw ka thakkhoeihnah a rhoei moenih. Ka paa koinih kai lamloh metlam a caeh eh?
7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;
Ka hlangboel boeih khaw na pong uh tih ka ngak ngawn coeng.
8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
Kai nan tonga sak khaw laipai la om coeng. Ka laithae khaw ka taengah pai sak tih ka mikhmuh ah n'doo coeng.
9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
A thintoek loh a baeh tih kai soah a konaeh. Kai taengah a no te a tah coeng. Ka rhal loh kai soah a mik a huel.
10 de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
A ka neh kai n'ang thil uh. Kokhahnah neh ka kam han taam uh tih kai taengah huek ha cu uh.
11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
Pathen loh kai he hlang thae taengla n'det tih halang kut dongla kai m'muek.
12 Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
Thayoeituipan la ka om vaengah kai m'phae. Ka rhawn ah n'khak tih kai he n'taekyak. Te dongah kai he amah ham kutnoek la m'pai sak coeng.
13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;
Ka taengah a lithen rhoek loh m'vael uh tih ka kuel a khoh. Lungma a ti kolla diklai dongah ka hmuet phawt coeng.
14 Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.
A puut hman ah a puut loh kai m'va. Hlangrhalh bangla kai taengah cu.
15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;
Ka vin soah tlamhni ka hui tih ka ki khaw laipi neh ka poelyoe coeng.
16 mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,
Ka maelhmai he rhahnah neh nok la nok uh tih ka mikkhu khaw nut coeng.
17 skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!
Te cakhaw boethae ka kut ah kuthlahnah om pawt tih ka thangthuinah khaw cil.
18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
Diklai nang loh ka thii he vuei boeh. Ka pang ol he khaw hmuen om boel saeh.
19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
Vaan ah pataeng kai kah laipai om tih ka hlangcal khaw hmuensang ah om coeng ke.
20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,
Ka hui khaw Pathen taengah kai kah hmuiyoi la om tih ka mik khaw pha coeng.
21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
Hlang capa tah hlang ham neh a hui ham Pathen taengah a thui ta.
22 Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.
Kum a tarhing ah ha pawk vetih ka mael voel mueh caehlong ah ka cet pawn ni.
