Job 15
1 Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Témanliq Élifaz buninggha jawaben mundaq dédi: —
2 Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
Danishmen kishining quruq shamaldek sepsete bilen jawab bérishi toghrimu? [Danishmen] qorsiqini issiq meshriq shamili bilen toyghuzsa bolamdu?
3 for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet baader?
Paydisiz sözler bilen, Tayini yoq gepler bilen munazirilishishi muwapiqmu?
4 Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
Berheq, sen iman-ixlasni yoq qiliwetmekchisen, Xudaning aldida dua-istiqametke tosalghu bolisen.
5 Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
Chünki qebihliking aghzinggha söz salidu, Sen mekkarlarning tilini tallap qollinisen.
6 Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
Men emes, belki öz aghzing özüngning gunahingni békitidu, Öz lewliring sanga qarshi guwahliq béridu.
7 Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
Sen insanlar ichide tunji bolup tughulghanmu? Sen tagh-dawanlardin awwal apiride bolghanmu?
8 Mon du lytted til, da Gud holdt Raad, og mon du rev Visdommen til dig?
Tengrining mexpiy kéngishini anglap kelgenmusen? Danaliq sen bilenla cheklinemdu?
9 Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstaar du, som vi ikke kender?
Sen bilgenlerni bizning bilmeydighanlirimiz barmu? Sen chüshen’genni bizning chüshenmeydighinimiz barmu?
10 Ogsaa vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
Aqsaqallar hem qérilar bizning teripimizde turidu, Ular séning atangdinmu yashta chongdur.
11 Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
Tengrining teselliliri, Yeni sanga mulayimliq bilen éytqan mushu söz sen üchün azliq qilamdu?
12 Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
Némishqa köngülning keynige kirip kétisen? Közüngni némige parqiritisen?
13 Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
Shundaq qilip sen rohingni Tengrige qarshi turghuzdung, Éghizingdin shundaq sözlerning chiqishigha yol qoyuwatisen!
14 Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
Insan néme idi? Öz-özini pakliyalighudek? Anidin tughulghan adem balisi néme idi? Heqqaniy bolalighudek?
15 End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
Qara, [Xuda] Öz muqeddeslirigimu ishenmigen yerde, Asmanlarmu uning neziride pak bolmighan yerde,
16 hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
Yirginchlik bolghan, sésip ketken, Qebihlikni su ichkendek ichidighan insan balisi zadi qandaq bolar?
17 Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
Men sanga körsitey, manga qulaq sal; Közüm körgenni bayan qilmaqchimen.
18 hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
Danishmenler ata-bowiliridin bularni anglighan, Yoshurmay bularni bayan qilghan: —
19 dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
(Peqet shularghila, [yeni ata-bowilirighila] yer-zémin tapshurulghanidi, Ularning arisidin yat adem ötüshke pétinalmaytti)
20 Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede Aar, en Voldsmand lever;
— Rezil adem barliq künliride azablinidu, Zalim kishige yillar sanaqliqla békitilgendur.
21 Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
Uning quliqigha wehimilerning awazi kiridu, Bayashatliqida bulangchi uning ustige bésip chüshidu.
22 han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
Qarangghuluqtin qutulushqa uning közi yetmeydu, U qilich bilen chépilishqa saqlan’ghandur.
23 udset til Føde for Gribbe, han ved, at han staar for Fald;
U ash izdep: «Zadi nedin tépilar?» dep yolda ténep yüridu, U zulmet künining uninggha yéqinlashqanliqini bilidu.
24 Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
Derd-elem hem azab uninggha wehime qilidu, Hujumgha teyyar bolghan padishahtek uning üstidin ghelibe qilidu.
25 Thi Haanden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
Chünki u Tengrige qarshi qolini kötürgen, Hemmige qadirgha küch körsetmekchi bolghan,
26 stormed haardnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
Shunga u boynini qattiq qilip, Köp qewetlik qalqanni kötürüp uninggha qarap étilidu.
27 Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld paa sin Lænd.
Yüzini yagh basqan bolsimu, Béqinliri semrep ketken bolsimu,
28 tog Bolig i Byer, der øde laa hen, i Huse, man ikke maa bo i, bestemt til at ligge i Grus.
U xarabe sheherlerde, Adem qon’ghusi kelmeydighan, Kések düwiliri bolushqa békitilgen öylerde yashaydu;
29 Han bliver ej rig, hans Velstand forgaar, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
U héch béyimaydu, Uning mal-mülki bolsa üzülüp qalidu, Uning teelluqatliri zémin üstide kéngeymeydu.
30 han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
U qarangghuluqtin qéchip qutulalmaydu, Yalqun uning shaxlirini köydürüp qurutidu, [Xudaning] bir nepisi bilen u [dunyadin] kétidu.
31 Han stole ikke paa Tomhed — han farer vild — thi Tomhed skal være hans Løn!
U saxtiliqqa tayanmisun! U aldinip ketken, shunga saxtiliqning özi uning in’ami bolidu;
32 I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
Uning küni téxi toshmay turupla, Uning shéxi téxi kökirip bolmayla, bu ishlar emelge ashurulidu.
33 han ryster som Ranken sin Drue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
Üzüm téli silkinip, tong üzümler chüshürüwétilgendek, Zeytun derixining chéchiki échilipla tökülüp ketkendek bolidu.
34 Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
Chünki iplaslarning jemeti tughmas bolidu, Ot para yégenlerning chédirlirini köydüriwétidu.
35 svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
[Biraq] ular [herdaim] yamanliqni oylap, qebihlik tughduridu, Könglide haman hiyle-mikir teyyarlaydu.
