Job 15
1 Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Sai Elifaz mutumin Teman ya amsa,
2 Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
“Mutum mai hikima zai amsa da surutai marasa kan gado ko yă cika cikinsa da iskar gabas?
3 for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet baader?
Ko zai yi gardama da maganganun wofi maganganu marasa amfani?
4 Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
Amma ka ma rena Allah ka hana a yi addu’a gare shi.
5 Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
Zunubanka ne suke gaya maka abin da za ka ce; kana magana kamar mai wayo.
6 Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
Bakinka zai kai ka yă baro, ba nawa ba; maganar bakinka za tă juya a kanka.
7 Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
“Kai ne mutum na farko da aka fara haihuwa? Ko kai ne aka fara halitta kafin tuddai?
8 Mon du lytted til, da Gud holdt Raad, og mon du rev Visdommen til dig?
Kana sauraron shawarar Allah? Ko kana gani kai kaɗai ne mai hikima?
9 Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstaar du, som vi ikke kender?
Me ka sani da ba mu sani ba? Wane fahimi kake da shi da ba mu da shi?
10 Ogsaa vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
Masu furfura da tsofaffi suna gefenmu mutanen da sun girme babanka.
11 Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
Ta’aziyyar Allah ba tă ishe ka ba. Maganarsa mai laushi ba tă ishe ka ba?
12 Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
Don me ka bar zuciyarka ta kwashe ka, kuma don me idanunka suke haske,
13 Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
har kake fushi da Allah kake kuma faɗar waɗannan maganganu daga bakinka?
14 Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
“Mene ne mutum, har da zai zama da tsarki, ko kuma mace ta haife shi, har yă iya zama mai adalci?
15 End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
In Allah bai nuna amincewa ga tsarkakansa ba, in har sammai ba su da tsarki a idonsa,
16 hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
mutum fa, wanda yake da mugunta da lalacewa, wanda yake shan mugunta kamar ruwa!
17 Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
“Ka saurare ni, zan kuma yi maka bayani; bari in gaya maka abin da na gani,
18 hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
abin da masu hikima suka ce, ba tare da sun ɓoye wani abu da suka samu daga wurin iyayensu ba
19 dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
(waɗanda su ne masu ƙasar kafin baƙi su shigo ƙasar).
20 Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede Aar, en Voldsmand lever;
Dukan kwanakin ransa mugu yana shan wahala, wahala kaɗai zai yi ta sha.
21 Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
Ƙara mai bantsoro za tă cika kunnuwansa’yan fashi za su kai masa hari.
22 han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
Yana jin tsoron duhu domin za a kashe shi da takobi.
23 udset til Føde for Gribbe, han ved, at han staar for Fald;
Yana ta yawo, abinci don ungulaye; ya san ranar duhu tana kusa.
24 Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
Ɓacin rai da baƙin ciki sun cika shi, kamar sarkin da yake shirin yaƙi,
25 Thi Haanden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
domin ya nuna wa Allah yatsa ya rena Allah Maɗaukaki,
26 stormed haardnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
ya tasar masa da faɗa da garkuwa mai kauri da kuma ƙarfi.
27 Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld paa sin Lænd.
“Ko da yake fuskarsa ta cika da kumatu kuma yana da tsoka ko’ina,
28 tog Bolig i Byer, der øde laa hen, i Huse, man ikke maa bo i, bestemt til at ligge i Grus.
zai yi gādon garuruwan da suka lalace, da kuma gidajen da ba wanda yake zama a ciki, gidajen da sun zama tarkace.
29 Han bliver ej rig, hans Velstand forgaar, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
Ba zai sāke zama mai arziki ba, dukiyarsa ba za tă dawwama ba, abin da ya mallaka kuma ba zai bazu a ƙasar ba.
30 han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
Ba zai tsere wa duhu ba; wuta za tă ƙona rassansa, kuma numfashi daga bakin Allah zai hallaka shi.
31 Han stole ikke paa Tomhed — han farer vild — thi Tomhed skal være hans Løn!
Kada yă ruɗi kansa ta wurin dogara ga abin da ba shi da amfani domin ba zai samu wani abu ba daga ciki.
32 I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
Kafin lokacinsa yă cika, za a gama biyansa duka, kuma rassansa ba za su ba da amfani ba.
33 han ryster som Ranken sin Drue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
Zai zama kamar itacen inabi wanda’ya’yansa suka kakkaɓe kafin su nuna, kamar itacen zaitun zai zubar da furensa.
34 Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
Gama marasa tsoron Allah za su zama marasa ba da’ya’ya, wuta kuma za tă ƙona tenti na masu son cin hanci.
35 svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
Suna yin cikin rikici su kuma haifi mugunta; cikinsu yana cike da ruɗami.”
