Job 15

1 Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:

Epi Éliphaz Temanit lan te reponn:

2 Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind

Èske yon nonm saj ta dwe bay repons ak konesans ki sòti nan van, e ki plen tèt li avèk van lès?

3 for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet baader?

Èske li ta diskite ak pale initil, oswa ak pawòl ki pa gen valè?

4 Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.

Anverite, ou manke respè Bondye e ou siprime tout kalite bon refleksyon devan Bondye.

5 Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.

Paske se koupabilite ou ki enstwi bouch ou, e ou chwazi langaj a rizye yo.

6 Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!

Pwòp bouch ou kondane ou, pa mwen; epi pwòp lèv ou fè temwayaj kont ou.

7 Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?

“Èske se ou ki te premye la ki te fèt sou tè a, oswa èske ou te fèt avan tout kolin yo?

8 Mon du lytted til, da Gud holdt Raad, og mon du rev Visdommen til dig?

Èske ou konn tande konsèy sekrè a Bondye yo, oswa èske tout sajès se pou ou sèl?

9 Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstaar du, som vi ikke kender?

Kisa ou konnen ke nou pa konnen? Èske ou konprann sa nou pa kapab konprann?

10 Ogsaa vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!

Genyen ni granmoun ak moun cheve blanch pami nou, ki pi gran pase papa ou.

11 Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?

Èske konsolasyon Bondye a twò piti pou ou, menm mo ki pale ak dousè avèk ou yo?

12 Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?

Poukisa akè ou pote ou rive lwen konsa? Epi poukisa zye ou yo vin limen konsa?

13 Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.

Pou ou ta vire lespri ou kont Bondye e kite pawòl parèy a sila yo sòti nan bouch ou?

14 Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?

Kisa lòm nan ye pou li ta kab san tach, oswa sila ki fèt de fanm nan pou ta kab dwat?

15 End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,

Gade byen, Li pa mete konfyans menm nan sen Li yo e menm syèl yo pa san tach nan zye Li;

16 hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!

konbyen anmwens, yon moun ki degoutan e konwonpi; lòm ki bwè inikite kon dlo a!

17 Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,

“M ap di ou, koute m byen; sa mwen konn wè, anplis m ap deklare li;

18 hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,

sa ke moun saj konn pale e ki pa t kache sòti de papa pa yo,

19 dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:

A sila yo menm sèl ke tè a te donnen, e pa t gen etranje ki te pase pami yo.

20 Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede Aar, en Voldsmand lever;

Moun mechan an vire tounen nan pwòp doulè li tout tan, e fòs lane pou moun mechan yo byen kontwole.

21 Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;

Bri laperèz sone nan zòrèy li. Pandan li anpè, destriktè a rive sou li.

22 han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,

Li pa gen espwa sòti nan tenèb la. Desten li se nepe.

23 udset til Føde for Gribbe, han ved, at han staar for Fald;

Li mache egare pou chache manje epi di: ‘Kote li ye?’ Konsa, li konnen ke jou tenèb la gen tan rive.

24 Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.

Twoub ak gwo soufrans fè l gen gwo laperèz. Yo fè l soumèt tankou yon wa ke yo prèt pou atake.

25 Thi Haanden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,

Paske li fin lonje men l kont Bondye e aji ak awogans kont Toupwisan an.

26 stormed haardnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.

Li kouri kou rèd sou li tèt avan avèk gwo boukliye li.

27 Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld paa sin Lænd.

Paske li fin kouvri figi li ak grès li, e fè kwis li vin lou ak chè.

28 tog Bolig i Byer, der øde laa hen, i Huse, man ikke maa bo i, bestemt til at ligge i Grus.

Li te viv nan vil dezole yo, nan kay kote pèsòn pa ta rete yo, ki fèt pou vin dekonble nèt.

29 Han bliver ej rig, hans Velstand forgaar, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;

Li p ap vin rich, ni fòtin li p ap dire; tèt sereyal li yo p ap janm bese rive atè.

30 han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.

Li p ap chape nan tenèb la. Flanm nan va seche tout boujon li yo. Kon souf bouch li, lap wale nèt.

31 Han stole ikke paa Tomhed — han farer vild — thi Tomhed skal være hans Løn!

Pa kite li mete konfyans nan gwo vid la. Sa a ta yon desepsyon; paske gwo vid la va sèvi kon rekonpans li.

32 I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;

Sa va vin rive avan lè li. Branch palmis li p ap vèt.

33 han ryster som Ranken sin Drue af og kaster som Olietræet sin Blomst.

Li va souke retire rezen li ki potko mi soti nan pye rezen a, e va jete flè li kon pye oliv la.

34 Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;

Paske konpanyen a enkwayan yo va byen esteril, epi se dife kap brile tant anba pwès yo.

35 svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!

Yo plante mal la, e yo rekòlte inikite; epi se desepsyon k ap jèmen nan panse yo.”