Job 15
1 Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Eka Elifaz ja-Teman nopenjo niya,
2 Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
“Bende ngʼama riek nyalo dwoko ji gi paro manono kata pongʼo it ji gi weche ma ok nikare?
3 for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet baader?
Bende onyalo mino wach gi weche maonge tiendgi, kata gi mbekni maonge gi konyruok?
4 Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
In to inyoso chuny ji mondo kik giluor Nyasaye kendo imonogi lame.
5 Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
Richo ma isetimo ema omiyo iwuoyo alanda kamano; kendo ilony e wacho miriambo.
6 Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
Wecheni iwuon ema ngʼadoni bura, to ok an, kendo gik ma lewi wacho ema nyiso kiti marach.
7 Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
“Iparo ni in e ngʼat mane okuong nywol e piny? Koso ne intie kapok Nyasaye ochweyo gode?
8 Mon du lytted til, da Gud holdt Raad, og mon du rev Visdommen til dig?
Bende ichiko iti ne rieko mar Nyasaye? Koso iloko rieko giri iwuon?
9 Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstaar du, som vi ikke kender?
Angʼo mingʼeyo ma wan ok wangʼeyo? Paro matut mage ma in-go, ma wan waongego?
10 Ogsaa vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
Joma yie wigi otwi lwar kod joma hikgi ngʼeny moingo kata mana wuonu gin jokorwa.
11 Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
Hoch ma Nyasaye hoyigo kod weche mosebedo kinyisi gi ngʼwono, donge oromi?
12 Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
Angʼo momiyo iseweyo chunyi oteri mabor, mi ibedo gi wangʼ teko,
13 Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
momiyo koro iwuoyo gi Nyasaye ka in gi mirima kendo iwacho weche machalo kamano gi dhogi?
14 Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
“Dhano to en angʼo madimi obed ngʼama ler, koso dhano ma dhako onywolo, to en angʼo madimi obed ngʼama kare?
15 End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
Ka Nyasaye ok ogeno kata malaika mage, kendo kata mana polo bende ok ler e nyime,
16 hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
to koro ere kaka dodew dhano adhana ma timbene richo kendo okethore, mamodho richo ka pi!
17 Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
“Chikuru itu uwinja mondo olernu tiend wach; we anyisu gik ma aseneno,
18 hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
gik ma joma riek osehulo, ka ok gipando gimoro amora mane giyudo kuom kweregi,
19 dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
ma gin jogo mane omi piny kendgi giwegi kinde mane onge jopinje mamoko mane kadho e diergi.
20 Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede Aar, en Voldsmand lever;
Ngʼat ma timbene richo kendo mathiro ji neno chandruok e kinde duto mag ngimane.
21 Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
Koko mag masiche opongʼo ite kendo jomecho biro monje e kinde moparo ni gik moko dhi maber.
22 han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
Ok onyal tony mowuogi e mudho; nikech okane ne ligangla.
23 udset til Føde for Gribbe, han ved, at han staar for Fald;
Orundore koni gi koni nimar en chiemb achudhe adier; ongʼeyo ni odiechieng mudho ni machiegni.
24 Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
Masiche malich ogoye gi kihondko, gigi duto omake, mana ka ruoth moikore mar dhi e lweny,
25 Thi Haanden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
mano ema notimre ne ngʼat ma kamano nikech othiano ni Nyasaye kendo opiem gi Jehova Nyasaye Maratego,
26 stormed haardnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
koringo mondo odhi omonje kotingʼo kuot mapek kendo motegno.
27 Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld paa sin Lænd.
“Kata obedo ni ngʼatni chwe kendo en jamoko,
28 tog Bolig i Byer, der øde laa hen, i Huse, man ikke maa bo i, bestemt til at ligge i Grus.
to obiro dak e mier mokethore, kendo e udi maonge joma odakie, ma gin udi mosemukore molokore gunda.
29 Han bliver ej rig, hans Velstand forgaar, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
Koro ok obi bedo gi mwandu, kendo gik ma en-go ok bi dongʼ ne nyikwaye.
30 han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
Ok notony e masira, enochal gi yath ma mach owangʼo ite, kendo much Nyasaye biro keyo thiepene mi olal nono.
31 Han stole ikke paa Tomhed — han farer vild — thi Tomhed skal være hans Løn!
Kik ogalre koketo genone kuom gima onge tich nikech onge ohala mobiro yudo kuom timo kamano.
32 I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
Obiro neno makne kapod ndalone oromo, kendo bedene ok bi siko ka ngʼich.
33 han ryster som Ranken sin Drue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
Obiro chalo gi yiend mzabibu motengʼ olembene mapok ochiek piny mana ka yiend zeituni ma maupege two kendo lwar piny.
34 Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
Nikech riwruok mar joma ok lem ok nyal nyago gimoro kendo mach biro wangʼo hembe mag joma ohero asoya mitiek pep.
35 svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
Gin joma kelo chandruok kendo timo timbe maricho; kendo chunygi opongʼ gi miriambo kinde duto.”
