Job 15
1 Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Pamenepo Elifazi wa ku Temani anayankha kuti,
2 Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
“Kodi munthu wanzeru angayankhe ndi mawu achabechabe otere, kapena angakhutitse mimba yake ndi mphepo yotentha yochokera kummawa?
3 for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet baader?
Kodi angathe kutsutsa ndi mawu opanda pake, kapena kuyankhula mawu opanda phindu?
4 Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
Koma iwe ukuchepetsa zoopa Mulungu ndipo ukutchinga zodzikhuthulira kwa Mulungu.
5 Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
Tchimo lako ndiye likuyankhulitsa pakamwa pakopo; ndipo watengera mayankhulidwe a atambwali.
6 Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
Pakamwa pakopo ndiye pakukutsutsa osati pakamwa panga; milomo yakoyo ikukutsutsa.
7 Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
“Kodi ndiwe munthu woyamba kubadwa? Kodi unalengedwa mapiri asanalengedwe?
8 Mon du lytted til, da Gud holdt Raad, og mon du rev Visdommen til dig?
Kodi unali mʼgulu la alangizi a Mulungu? Kodi ukudziyesa wanzeru ndiwe wekha?
9 Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstaar du, som vi ikke kender?
Kodi iwe umadziwa chiyani chimene ife sitichidziwa? Kodi iwe uli ndi chidziwitso chanji chimene ife tilibe?
10 Ogsaa vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
Anthu a imvi ndi okalamba ali mbali yathu, anthu amvulazakale kupambana abambo ako.
11 Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
Kodi mawu otonthoza mtima ochokera kwa Mulungu sakukukwanira, mawu oyankhula mofatsawa kwa iwe?
12 Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
Chifukwa chiyani ukupsa mtima, ndipo chifukwa chiyani ukutuzula maso ako,
13 Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
moti ukupsera mtima Mulungu ndi kuyankhula mawu otero pakamwa pako?
14 Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
“Kodi munthu nʼchiyani kuti nʼkukhala woyera mtima kapena wobadwa mwa amayi nʼchiyani kuti nʼkukhala wolungama mtima?
15 End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
Ngati Mulungu sakhulupirira ngakhale angelo ake, ngakhale zakumwamba sizoyera pamaso pake,
16 hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
nanga kuli bwanji munthu amene ndi wonyansa ndi wa njira zokhotakhota, amene kuchita zoyipa kuli ngati kumwa madzi.
17 Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
“Mvetsera kwa ine ndipo ndidzakufotokozera; ndilole ndikuwuze zimene ndaziona,
18 hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
zimene anandiphunzitsa anthu anzeru, sanandibisire kalikonse kamene anamva kuchokera kwa makolo awo.
19 dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
(Ndi kwa iwowa kumene dziko lino linaperekedwa pamene panalibe mlendo wokhala pakati pawo).
20 Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede Aar, en Voldsmand lever;
Munthu woyipa amavutika ndi masautso masiku onse a moyo wake, munthu wankhanza adzavutika zaka zake zonse.
21 Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
Amamva mawu owopsa mʼmakutu mwake, pamene zonse zikuoneka ngati zili bwino, anthu achifwamba amamuthira nkhondo.
22 han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
Iye sakhulupirira kuti angathe kupulumuka ku mdima wa imfa; iyeyo ndi woyenera kuphedwa.
23 udset til Føde for Gribbe, han ved, at han staar for Fald;
Amangoyendayenda pali ponse kunka nafuna chakudya; amadziwa kuti tsiku la mdima lili pafupi.
24 Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
Masautso ndi nthumanzi zimamuchititsa mantha kwambiri; zimamugonjetsa iye monga imachitira mfumu yokonzekera kukathira nkhondo,
25 Thi Haanden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
chifukwa iye amatambasula dzanja lake kuyambana ndi Mulungu ndipo amadzitama yekha polimbana ndi Wamphamvuzonse.
26 stormed haardnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
Amapita mwa mwano kukalimbana naye atanyamula chishango chochindikala ndi cholimba.
27 Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld paa sin Lænd.
“Ngakhale nkhope yake ndi yonenepa ndipo mʼchiwuno mwake muli mnofu wambiri,
28 tog Bolig i Byer, der øde laa hen, i Huse, man ikke maa bo i, bestemt til at ligge i Grus.
munthuyo adzakhala mʼmizinda yowonongeka ndi mʼnyumba zosayenera kukhalamo anthu, nyumba zimene zikugwa ndi kuwonongeka.
29 Han bliver ej rig, hans Velstand forgaar, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
Iye sadzalemeranso ndipo chuma chake sichidzakhalitsa, ngakhale minda yake sidzabala zipatso pa dziko lapansi.
30 han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
Iyeyo sadzapulumuka mu mdimamo; lawi lamoto lidzawumitsa nthambi zake, ndipo mpweya wochokera mʼkamwa mwa Mulungu udzamusesa.
31 Han stole ikke paa Tomhed — han farer vild — thi Tomhed skal være hans Løn!
Asadzinyenge yekha podalira zinthu zachabechabe, pakuti pa mapeto pake sadzaphulapo kanthu.
32 I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
Iye adzalandira malipiro ake nthawi yake isanakwane, ndipo nthambi zake sizidzaphukanso.
33 han ryster som Ranken sin Drue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
Iye adzakhala ngati mtengo wamphesa wopululidwa zipatso zake zisanapse, adzakhala ngati mtengo wa olivi umene wayoyola maluwa ake.
34 Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
Pakuti anthu osapembedza Mulungu adzakhala osabala ndipo moto udzapsereza nyumba za onse okonda ziphuphu.
35 svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
Iwo amalingalira zaupandu ndipo amachita zoyipa; mtima wawo umakonzekera zachinyengo.”
