Job 15
1 Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Ilaifa: se da amane sia: i,
2 Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
“Yoube! Bai hamedei udigili sia: ! Bai hamedei udigili sia: !
3 for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet baader?
Bagade dawa: su dunu da dia sia: be defele hamedafa sia: na: noba! Amola ea hou gaga: musa: , dia bai hamedei udigili sia: be defele hame sia: na: noba!
4 Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
Di da dia hanai amoga hamosa ganiaba, dunu huluane da Godema hame beda: na: noba, amola Ema hame sia: ne gadola: loba.
5 Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
Dia sia: beba: le, ninia da dia wadela: i hou dawa: be. Di da bagade dawa: su sia: amoga wamoaligimusa: dawa: sa.
6 Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
Na dima diwaneya udidimu hamedei. Bai disu sia: beba: le, disu dima diwaneya udidisa.
7 Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
Di da osobo bagadega bisilua manoyale dawa: sala: ? Gode da goumi hahamobe galu, di da esalula: ?
8 Mon du lytted til, da Gud holdt Raad, og mon du rev Visdommen til dig?
Amo esoga, di da Gode Ea ilegesu sia: nabibala: ? Osobo bagade dunu ilia asigi dawa: su amo dia fawane dawa: bela: ?
9 Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstaar du, som vi ikke kender?
Dia dawa: liligi huluane, ninia amola dawa:
10 Ogsaa vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
Ninia dawa: su da gagoaligi dunuma laha. Amo dia ada mae lalelegele, lalelegei.
11 Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
Gode da dia dogo denesimusa: dawa: sa. Dia abuliba: le gebewane hihinanabela: ? Ninia da Gode Ea sia: dima asabolewane olelei.
12 Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
Be di da fofogadigili, ninima ougili sosodo aligisa.
13 Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
Di da Godema ougi amola Ema diwaneya udidisa.
14 Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
Osobo bagade dunu afae da fofoloidafa esaloma: bela: ? Dunu afae da Gode Ea ba: ma: ne, moloidafa esaloma: bela: ? Hame mabu!
15 End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
Bai Gode da Ea a: igele dunu ilima amolawane dafawaneyale hame dawa: sa. Ilia amolawane da Ea siga ba: ma: ne, fofoloidafa hame gala.
16 hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
Be osobo bagade dunu da hano nabe defele, wadela: i hou naha. Dafawane! Osobo bagade dunu da wadela: i hou bagade hamosa. Osobo bagade dunu da wadela: idafa, hamedei.
17 Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
Yoube! Na dawa: ga sia: be goe nabima!
18 hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
Bagade dawa: su dunu da moloi sia: nama olelei. Ilia aowalali da amo sia: ilima olelei. Ilia sia: afae ilima hame wamolegei.
19 dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
Ilia soge ganodini, ga fi dunu da hamedafa esalebeba: le, dunu afae da ili Gode Ea hou fisima: ne oule masunu da hame ba: su.
20 Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede Aar, en Voldsmand lever;
Wadela: le hamosu dunu amo da eno dunu banenesisa, ea da eso huluane se nabawane esalumu.
21 Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
Fofogadigili beda: ga gusa: be amoga ea gea geheamu. Amola ea da hahawane gaga: i dawa: sea, wamolasu dunu da e doagala: mu.
22 han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
Ea da gasi ganodini esalu, hobeamu hamedei ba: mu. Bai e medole legemusa: , gegesu gobihei da momagele diala.
23 udset til Føde for Gribbe, han ved, at han staar for Fald;
Amola ea bogoi da: i hodo manusa: , sia sio da ouesala. Ema misunu hou da gasi fawane.
24 Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
Fedege agoane, gugunifinisisu da gasa bagade hina bagade dunu defele, ema doagala: musa: ouesala.
25 Thi Haanden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
Dunu amo da Gode Bagadedafa Ema gasa fili lobo usunawane olea gagadosa, amo ea gugunufinisisu da agoai ba: mu.
26 stormed haardnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
27 Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld paa sin Lænd.
Ea da gasa fili, Godema odoga: sa. Ea gasa fili, ea da: igene ga: su gaguia gadole, Godema doagala: musa: hehenasa.
28 tog Bolig i Byer, der øde laa hen, i Huse, man ikke maa bo i, bestemt til at ligge i Grus.
Amo dunu ea da moilai bai bagade gegenana samogene lai. Ea da diasu (eda da hobea: i) amo samogene lai. Be gegesu da heda: beba: le, amo moilai bai amola diasu da gugunufinisi dagoi ba: mu.
29 Han bliver ej rig, hans Velstand forgaar, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
Ea da liligi bagade gaguiwane sedagili hame esalumu, amola ea gagui liligi da hedolowane fisi dagoi ba: mu. Ea baba amolawane da gealisili masunu.
30 han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
Ea da gasi amoga hobeamu da hamedei ba: mu. Ea da ifa amoda laluga nei agoai ba: mu amola sogea da foga mini asi agoai ba: mu.
31 Han stole ikke paa Tomhed — han farer vild — thi Tomhed skal være hans Løn!
Ea da gagaoui dunu agoane wadela: i hou amoma dafawaneyale dawa: sea, ema bidi iasu da wadela: i hou fawane.
32 I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
Ea ilegei eso da hame doaga: iyawane, ea da ifa amoda bioi defele, bu hame alemu.
33 han ryster som Ranken sin Drue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
Ea da waini efe agoane fage legesa, be mae yole galuga dudugini dabe agoai gala. Amola olife ifa da mosole dudugini dabe defele gala.
34 Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
Gode Ea hou hame lalegagui dunu iligaga fifi manebe dunu da hamedafa ba: mu. Amola lalu da amo hano suligisu dunu ilia diasu gaguli gagai, amo huluane wadela: lesisi ba: mu.
35 svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
Amo dunu ilia da bidi hamomusa: amola wadela: i hou hamomusa: ilegesa. Amola ilia dogo da eso huluane ogogosu amoga nabai fawane gala.”
