Job 13
1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
Mana, méning közüm bularning hemmisini körüp chiqqan; Méning quliqim bularni anglap chüshen’gen.
2 hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
Silerning bilgenliringlarni menmu bilimen; Méning silerdin qélishquchilikim yoq.
3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
Biraq méning arzuyum Hemmige qadir bilen sözlishishtur, Méning Xuda bilen munazire qilghum kélidu.
4 mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
Siler bolsanglar töhmet chaplighuchilar, Hemminglar yaramsiz téwipsiler.
5 Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
Siler peqetla sükütte turghan bolsanglar’idi! Bu siler üchün danaliq bolatti!
6 Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
Méning munaziremge qulaq sélinglar, Lewlirimdiki muhakimilerni anglap béqinglar.
7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
Siler Xudaning wakaletchisi süpitide boluwélip biadil söz qilamsiler? Uning üchün hiyle-mikirlik gep qilmaqchimusiler?
8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
Uninggha yüz-xatire qilip [xushamet] qilmaqchimusiler?! Uninggha wakaliten dewa sorimaqchimusiler?
9 Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
U ich-baghringlarni axturup chiqsa, siler üchün yaxshi bolattimu? Insan balisini aldighandek uni aldimaqchimusiler?
10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
Siler yüz-xatire qilip yoshurunche xushamet qilsanglar, U choqum silerni eyibleydu.
11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
Buningdin köre Uning heywisining silerni qorqatqini, Uning wehimisining silerge chüshkini tüzük emesmu?
12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
Pend-nesihetinglar peqet külge oxshash sözler, xalas; Siler [ishench baghlighan] istihkaminglar peqet lay istihkamlar, xalas.
13 Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
Méni ixtiyarimgha qoyuwétip zuwan sürmenglar, méni gep qilghili qoyunglar. Béshimgha hernéme kelse kelsun!
14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
Qandaqla bolmisun, jénim bilen tewekkul qilimen, Men jénimni alqinimgha élip qoyimen!
15 se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
U jénimni alsimu men yenila Uni kütimen, Uninggha tayinimen; Biraq qandaqla bolmisun men tutqan yollirimni Uning aldida aqlimaqchimen;
16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
Bundaq qilishim manga nijatliq bolidu; Chünki iplas bir adem uning aldigha baralmaydu.
17 Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
Sözlirimni diqqet bilen anglanglar, Bayanlirimgha obdan qulaq sélinglar.
18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
Mana, men öz dewayimni tertipliq qilip teyyar qildim; Men özümning heqiqeten aqlinidighanliqimni bilimen.
19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
Men bilen bes-munazire qilidighan qéni kim barkin? Hazir süküt qilghan bolsam, tiniqtin toxtighan bolattim!
20 Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
[Ah Xuda]! Manga peqet ikki ishnila qilip bergin; Shundaq bolghandila, men özümni Sendin qachurmaymen:
21 Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
— Qolungni mendin yiraq qilghin; — Wehimeng méni qorqatmisun.
22 Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
Andin méni sot qilishqa chaqir, men sanga jawab bérimen; Yaki men Sanga [dewayimdin] söz qilsam, Senmu manga jawab bérisen.
23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
Méning qebihliklirim hem gunahlirim zadi qanchilik? Itaetsizlikim hem gunahimni manga körsitip ber!
24 Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
Némishqa didaringni mendin yoshurisen? Némishqa méni Öz düshmining dep bilding?
25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
Uyaq-buyaqqa uchuruwétilidighan anchiki bir yopurmaqni wehimige salmaqchimusen? Qurup ketken paxalni qoghlimaqchimusen?
26 at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
Chünki Sen méning üstümdin zeherdek erzlerni yazisen, Sen yashliqimdiki qebihliklirimni manga qayturuwatisen.
27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
Men chirip ketken bir nerse, Men peqet küye yégen bir kiyimla bolghinim bilen, Lékin Sen méning putlirimni kishenleysen, Hemme yollirimni közitip yürisen; Tapanlirimgha mangmasliq üchün chek sizip qoyghansen.
28 Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
