Job 13
1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
Glej, moje oko je vse to videlo, moje uho je to slišalo in razumelo.
2 hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
Kar veste vi, isto vem tudi jaz. Nisem slabši od vas.
3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
Zagotovo bi govoril Vsemogočnemu in želim si, da bi razpravljal z Bogom.
4 mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
Toda vi ste ponarejevalci laži, vi vsi ste zdravniki brez vrednosti.
5 Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
Oh, da bi vsi skupaj molčali! To bi bila vaša modrost.
6 Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
Poslušajte torej moje zagovarjanje in prisluhnite prošnjam mojih ustnic.
7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
Mar boste zlobno govorili za Boga? In varljivo govorili zanj?
8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
Mar boste sprejeli njegovo osebo? Mar se boste potegovali za Boga?
9 Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
Ali je dobro, da bi vas on preiskal? Ali kakor en človek zasmehuje drugega ali tako vi zasmehujete njega?
10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
Zagotovo vas bo grajal, če naskrivaj sprejemate osebe.
11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
Mar vas ne bo njegova odličnost prestrašila? In njegova groza padla na vas?
12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
Vaši spomini so podobni pepelu, vaša telesa ilovnatim telesom.
13 Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
Molčite, pustite me samega, da lahko govorim in naj pride name kar hoče.
14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
Čemu jemljem svoje meso v svoje zobe in svoje življenje polagam v svojo roko?
15 se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
Čeprav me ubije, bom jaz vendar zaupal vanj; toda svoje lastne poti bom ohranil pred njim.
16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
On bo tudi rešitev moje duše, kajti hinavec ne bo prišel predenj.
17 Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
Marljivo prisluhnite mojemu govoru in moji izjavi s svojimi ušesi.
18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
Glejte torej, zapovedal sem svojo stvar; vem, da bom opravičen.
19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
Kdo je tisti, ki se bo pravdal z menoj? Kajti sedaj, če zadržim svoj jezik, bom izročil duha.
20 Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
Samo ne storite mi dveh stvari, potem se ne bom skril pred teboj.
21 Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
Umakni svojo roko daleč od mene in naj me tvoja groza ne stori prestrašenega.
22 Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
Potem kliči in jaz ti bom odgovoril. Ali naj jaz govorim in ti mi odgovori.
23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
Kako številne so moje krivičnosti in grehi? Naredi mi, da spoznam svoj prestopek in svoj greh.
24 Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
Zakaj skrivaš svoj obraz in me šteješ za svojega sovražnika?
25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
Hočeš zlomiti list, gnan sem ter tja? Hočeš zasledovati suho strnišče?
26 at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
Kajti zoper mene pišeš grenke stvari in me delaš, da posedujem krivičnosti svoje mladosti.
27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
Moja stopala polagaš v klade in ozko gledaš na vse moje steze. Odtis postavljaš na pete mojih stopal.
28 Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
In on, kakor razpadajoča stvar, požira kakor obleko, ki je pojedena od molja.
