Job 13
1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
Se, alt sammen har mitt øie sett, mitt øre hørt og merket sig.
2 hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
Det I vet, vet også jeg; jeg står ikke tilbake for eder.
3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
Men jeg vil tale til den Allmektige, og jeg har lyst til å rettferdiggjøre mig for Gud.
4 mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
Men I spinner løgn sammen, I er alle dårlige læger.
5 Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
Gid I vilde tie stille! Det skulde bli regnet eder til visdom.
6 Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
Hør nu på min tilrettevisning og merk på refselsene fra mine leber!
7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
Vil I tale urett til forsvar for Gud, og vil I til hans forsvar tale svik?
8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
Vil I ta hans parti, eller vil I være sakførere for Gud?
9 Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
Vil det gå eder godt når han ransaker eder, eller vil I narre ham, som en narrer et menneske?
10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
Han vil tukte eder, om I i lønndom tar parti for ham.
11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
Vil ikke hans høihet forferde eder, og redselen for ham falle over eder?
12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
Eders tankesprog er askesprog; eders skanser blir til skanser av ler.
13 Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
Ti, la mig være, så jeg kan tale, så får det komme over mig hvad det vil!
14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
Hvorfor skulde jeg bære mitt kjøtt mellem mine tenner? Jeg vil legge mitt liv i min hånd.
15 se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
Se, han vil drepe mig - jeg venter på ham; jeg vil bare rettferdiggjøre mine veier for hans åsyn.
16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
Også det skal bli mig til frelse; for ingen gudløs kommer for hans åsyn.
17 Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
Hør da nøie på mitt ord og la min forklaring trenge inn i eders ører!
18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
Se, jeg har saken i orden; jeg vet jeg skal få rett.
19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
Hvem er den som vil gå i rette med mig? Ja, da vil jeg tie og opgi ånden.
20 Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
Bare to ting må du ikke gjøre mot mig, da skal jeg ikke skjule mig for ditt åsyn:
21 Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
Ta din hånd bort fra mig, og la ikke dine redsler forferde mig!
22 Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
Så kall da, og jeg skal svare; eller la mig tale, og svar du mig!
23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
Hvor mange misgjerninger og synder har jeg? La mig få vite min brøde og min synd!
24 Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
Hvorfor skjuler du ditt åsyn og holder mig for din fiende?
25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
Vil du skremme et bortblåst blad og forfølge det tørre strå? -
26 at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
siden du idømmer mig så hårde lidelser og lar mig arve min ungdoms misgjerninger
27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
og setter mine føtter i stokken og vokter på alle mine veier og drar en ring om mine fotsåler,
28 Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
og dette gjør du mot en som tæres bort som makk-ett tre, som et klædebon møllet har ett.
