Job 13
1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
Inao! fa nitreako iaby zao, tsinano’ ty sofiko vaho maharendreke.
2 hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
Ze fohi’areo, apotako ka; Izaho tsy zai’ areo.
3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
Fe te hivolañe amy El-Sadai iraho, te hifanointoiñe aman’ Añahare.
4 mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
Mpanosoke vande nahareo, songa mpanaha tsy manjofake.
5 Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
Ehe t’ie vata’e nianjiñe, le ho natao hihitse!
6 Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
Ehe janjiño ty havereko, vaho janjiño ty fanoroan-tsoñiko
7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
Hisaontsy hamengohañ’ aman’Añahare hao, hilañona’areo famañahiañe?
8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
Handombok’ aze v’inahareoo? h’ondati-aivo, mpihalaly ho an’Andrianañahare hao?
9 Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
Hahasoa anahareo hao te itsikaraha’e? Hamañahy Aze hao nahareo manahake ty famañahiañe ondaty?
10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
Ie ho trevohe’e te mirihy añ’etake.
11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
Tsy hampangebahebak’ anahareo hao ty enge’e? naho hivotrak’ ama’ areo ty fañeveñañe.
12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
Oha-drehan-davenoke ty onin-taro’ areo, fiaron-dietse ty fikala’ areo.
13 Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
Mianjiña, apoho iraho hivolañe le adono ho amako ty toly.
14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
Ino ty andrambesako? ami’ty nifeko ty nofoko, vaho apoko an-tañako ty fiaiko.
15 se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
Ndra te havetra’e, ie ty fatokisako fe hiverok’ añ’atrefa’e raho ty amo satakoo,
16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
Vaho zao ty ho fandrombahañe ahy: te tsy hiatrek’aze ty tsy aman-Kake
17 Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
Tsendreño o entakoo, naho ty lañonako an-dravembia’ areo.
18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
Ingo, fa nalahako i tarokoy, apotako te hahazo to.
19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
Ia ty hifanjomotse amako? le ho nitsiñe amy zao raho vaho nikenkañe.
20 Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
Ehe ty raha roe avao ty tsy hanoa’o ahy, le tsy hietahako o lahara’oo.
21 Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
Ahankaño amako ty fità’o, le ehe tsy hampianifañe ahy ty fañeveñako ama’o
22 Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
Ie amy zao koiho, le hanoiñe iraho, ke angao hivolan-draho vaho toiño.
23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
Fire o fandilarako naho hakeokoo? Ampahafohino ahy ty fiolako naho o tahikoo,
24 Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
Akore te añetaha’o laharañe, vaho manao ahy ho rafelahi’o?
25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
Hampititititihe’o hao ty ravets-atae asiotsion-tioke, ho heañe’o hao ty kafo maike?
26 at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
Fa anokira’o raha mafaitse iraho, vaho ampandova’o ahy o hakeoko te niajalahy.
27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
Añombea’o longòke o tombokoo, naho efera’o ty ho nilian-tombokoo.
28 Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
ie mihamomoke hoe raha lo iraho, hoe saroñe nihanem-bararaoke.
