Job 13
1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
[Ecce omnia hæc vidit oculus meus, et audivit auris mea, et intellexi singula.
2 hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
Secundum scientiam vestram et ego novi: nec inferior vestri sum.
3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
Sed tamen ad Omnipotentem loquar, et disputare cum Deo cupio:
4 mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
prius vos ostendens fabricatores mendacii, et cultores perversorum dogmatum.
5 Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
Atque utinam taceretis, ut putaremini esse sapientes.
6 Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
Audite ergo correptionem meam, et judicium labiorum meorum attendite.
7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
Numquid Deus indiget vestro mendacio, ut pro illo loquamini dolos?
8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
numquid faciem ejus accipitis, et pro Deo judicare nitimini?
9 Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
aut placebit ei quem celare nihil potest? aut decipietur, ut homo, vestris fraudulentiis?
10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
Ipse vos arguet, quoniam in abscondito faciem ejus accipitis.
11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
Statim ut se commoverit, turbabit vos, et terror ejus irruet super vos.
12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
Memoria vestra comparabitur cineri, et redigentur in lutum cervices vestræ.
13 Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
Tacete paulisper, ut loquar quodcumque mihi mens suggesserit.
14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
Quare lacero carnes meas dentibus meis, et animam meam porto in manibus meis?
15 se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
Etiam si occiderit me, in ipso sperabo: verumtamen vias meas in conspectu ejus arguam.
16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
Et ipse erit salvator meus: non enim veniet in conspectu ejus omnis hypocrita.
17 Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
Audite sermonem meum, et ænigmata percipite auribus vestris.
18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
Si fuero judicatus, scio quod justus inveniar.
19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
Quis est qui judicetur mecum? veniat: quare tacens consumor?
20 Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
Duo tantum ne facias mihi, et tunc a facie tua non abscondar:
21 Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
manum tuam longe fac a me, et formido tua non me terreat.
22 Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
Voca me, et ego respondebo tibi: aut certe loquar, et tu responde mihi.
23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
Quantas habeo iniquitates et peccata? scelera mea et delicta ostende mihi.
24 Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
Cur faciem tuam abscondis, et arbitraris me inimicum tuum?
25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
Contra folium, quod vento rapitur, ostendis potentiam tuam, et stipulam siccam persequeris:
26 at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
scribis enim contra me amaritudines, et consumere me vis peccatis adolescentiæ meæ.
27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
Posuisti in nervo pedem meum, et observasti omnes semitas meas, et vestigia pedum meorum considerasti:
28 Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
qui quasi putredo consumendus sum, et quasi vestimentum quod comeditur a tinea.]
