Job 13
1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
Kitaenyo, nakita aminen ti matak daytoy; Nangngeg ken naawatan ti lapayagko daytoy.
2 hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
Ti ammoyo, ammok met; saanak a nababbaba ngem kadakayo.
3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
Nupay kasta, makisaritaak laengen iti Mannakabalin amin; kayatko ti makilinnawagak iti Dios.
4 mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
Ngem kinalubanyo ti kinapudno kadagiti inuulbod; mangngagaskayo amin nga awan mapaimbagna.
5 Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
O, nga agulimekkayo koma amin! Daytanto ti kinasiribyo.
6 Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
Denggenyo ita ti rasonko; dumngegkayo iti panagpakpakaasi dagiti bibigko.
7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
Agsaokayo kadi a saan a sililinteg para iti Dios, ken agsaokayo kadi a siaallilaw para kenkuana?
8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
Pudno kadi a mangipakitakayo iti kinaimbag kenkuana? Pudno kadi a makisuppiatkayo iti pangukoman a kas abogado para iti Dios?
9 Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
Nasayaat kadi kadakayo no isuna a kas ukom ket sumango kadakayo ket sukimatennakayo ketdi? Wenno kas iti panangallilaw ti maysa a tao iti sabali a tao, pudno kadi nga ibagiyo isuna iti saan nga umno iti pangukoman?
10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
Awan duadua a tubngarennakayo no sililimedkayo a nangipakita iti panangidumduma kenkuana.
11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
Saannakayo kadi a butngen ti dayagna? Saan kadi nga agdissuor kadakayo ti panangbutbutengna?
12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
Dagiti saan a malipatan a sasaoyo ket proberbio a naaramid iti dapo; dagiti salaknibyo ket salaknib a naaramid iti pitak.
13 Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
Agulimekkayo, bay-andak nga agmaymaysa, tapno makasaoak, bay-anyo koma ti umay kaniak.
14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
Alaek ti bukodko a lasag iti ngipenko; alaek ti biagko kadagiti imak.
15 se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
Kitaenyo, no patayennak, awanen ti nabati a namnamak; nupay kasta, ikalintegak dagiti wagasko iti sangoananna.
16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
Daytoyto ti rason para iti pannakapakawan ti basolko, a saanak a mapan iti sangoananna a kasla iti maysa a tao nga awan diosna.
17 Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
O Dios, dumngegka a nasayaat iti ibagak, mangngeg koma ti lapayagmo dagiti ipalawagko.
18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
Kitaem ita, insaganak a naurnos ti salaknibko; ammok nga awan basolko.
19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
Siasino ti mangsuppiat kaniak iti pangukoman? Nu immayka a mangaramid iti kasta, ket no napaneknekan a nagbasolak, ket agulimekakto ken itulokko a matayak.
20 Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
O Dios, agaramidka laeng iti dua a banag para kaniak, ket saanko nga ilemmeng ti bagik manipud iti rupam:
21 Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
ibabawim ti manangdadael nga imam manipud kaniak, ket saanmo nga itulok a butbutngendak dagiti pangbutbutengmo.
22 Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
Ket awagannak, ket sumungbatak; Wenno palubosam nga agsaoak kenka, ket sungbatannak.
23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
Mano dagiti kinadangkesko ken basolko? Ibagam kaniak ti naglabsingak ken ti nagbasolak.
24 Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
Apay nga ilemmengmo ti rupam kaniak ket tratoennak a kasla maysa a kabusormo?
25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
Dadaelem kadi ti naipalladaw a bulong? Kamatem kadi ti namagaan a garami?
26 at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
Ta ilislistam dagiti nasasaem a banbanag a maibusor kaniak; ipatawidmo kaniak dagiti kinadakes ti kinaagtutubok.
27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
Ikabilmo pay dagiti sakak kadagiti kawar; palpaliiwem a naimbag dagiti amin a dalanko; suksukimatem ti daga a nagnaan dagiti dapan ti sakak
28 Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
uray no kaslaak a nabuyok a banag nga agrunot, kasla pagan-anay a kinnan ti buot.
