Job 13
1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
“Idanuna sun ga waɗannan duka, kunnuwana sun ji sun kuma gane.
2 hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
Abin da kuka sani, ni ma na sani; ba ku fi ni ba.
3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
Amma ina so in yi magana da Maɗaukaki, in kai kukana wurin Allah kai tsaye.
4 mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
Ku kuma kun ishe ni da ƙarairayi; ku likitocin wofi ne, dukanku!
5 Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
In da za ku yi shiru gaba ɗaya! Zai zama muku hikima.
6 Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
Ku ji gardamata yanzu; ku ji roƙon da zai fito daga bakina.
7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
Za ku iya yin muguwar magana a madadin Allah? Ko za ku yi ƙarya a madadinsa?
8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
Ko za ku nuna masa sonkai? Ko za ku yi gardama a madadinsa?
9 Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
In ya bincike ku zai tarar ba ku da laifi? Ko za ku iya ruɗe shi yadda za ku ruɗi mutane?
10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
Ba shakka zai kwaɓe ku in kun nuna sonkai a ɓoye.
11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
Ko ikonsa ba ya ba ku tsoro? Tsoronsa ba zai auka muku ba?
12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
Duk surutanku kamar toka suke; kāriyarku na yimɓu ne.
13 Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
“Ku yi shiru zan yi magana; sa’an nan abin da zai same ni yă same ni.
14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
Don me na sa kaina cikin hatsari na yi kasada da raina?
15 se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
Ko da zai kashe ni ne, begena a cikinsa zai kasance; ba shakka zan kāre kaina a gabansa
16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
lalle wannan zai kawo mini kuɓuta gama ba wani marar tsoron Allah da zai iya zuwa wurinsa!
17 Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
Ku saurara da kyau ku ji abin da zan faɗa; bari kunnuwanku su ji abin da zan ce.
18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
Yanzu da na shirya ƙarata, na san za a ce ba ni da laifi.
19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
Ko wani zai ce ga laifin da na yi? In an same ni da laifi, zan yi shiru in mutu.
20 Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
“Kai dai biya mini waɗannan bukatu biyu kawai ya Allah, ba zan kuwa ɓoye daga gare ka ba;
21 Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
Ka janye hannunka nesa da ni, ka daina ba ni tsoro da bantsoronka.
22 Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
Sa’an nan ka kira ni, zan kuwa amsa, ko kuma ka bar ni in yi magana sai ka amsa mini.
23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
Abubuwa nawa na yi waɗanda ba daidai ba, kuma zunubi ne? Ka nuna mini laifina da zunubina.
24 Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
Don me ka ɓoye mini fuskarka; ka kuma sa na zama kamar maƙiyinka?
25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
Ko za a wahalar da ganye wanda iska take hurawa? Ko za ka bi busasshiyar ciyawa?
26 at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
Gama ka rubuta abubuwa marasa daɗi game da ni; ka sa na yi gādon zunuban ƙuruciyata.
27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
Ka daure ƙafafuna da sarƙa; kana kallon duk inda na taka ta wurin sa shaida a tafin ƙafafuna.
28 Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
“Haka mutum yake lalacewa kamar ruɓaɓɓen abu, kamar rigar da asu ya cinye.
