< Job 13 >

1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
Behold, mine eye has seen these things, and mine ear has heard [them].
2 hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
And I know all that you too know; and I have not less understanding than you.
3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
Nevertheless I will speak to the Lord, and I will reason before him, if he will.
4 mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
But you are all bad physicians, and healers of diseases.
5 Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
But would that you were silent, and it would be wisdom to you in the end.
6 Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
But hear you the reasoning of my mouth, and attend to the judgment of my lips.
7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
Do you not speak before the Lord, and utter deceit before him?
8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
Or will you draw back? nay do, you yourselves be judges.
9 Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
For [it were] well if he would thoroughly search you: for though doing all things [in your power] you should attach yourselves to him,
10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
he will not reprove you at all the less: but if moreover you should secretly respect persons,
11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
shall not his whirlpool sweep you round, and terror from him fall upon you?
12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
And your glorying shall prove in the end to you like ashes, and your body [like a body] of clay.
13 Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
Be silent, that I may speak, and cease from [mine] anger,
14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
while I may take my flesh in my teeth, and put my life in my hand.
15 se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
Though the Mighty One should lay hand upon me, forasmuch as he has begun, verily I will speak, and plead before him.
16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
And this shall turn to me for salvation; for fraud shall have no entrance before him.
17 Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
Hear, hear you my words, for I will declare in your hearing.
18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
Behold, I am near my judgment: I know that I shall appear evidently just.
19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
For who is he that shall plead with me, that I should now be silent, and expire?
20 Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
But grant me two things: then I will not hide myself from your face.
21 Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
Withhold [your] hand from me: and let not your fear terrify me.
22 Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
Then shall you call, and I will listen to you: or you shall speak, and I will give you an answer.
23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
How many are my sins and my transgressions? teach me what they are.
24 Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
Therefore hide you yourself from me, and deem me your enemy?
25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
Will you be startled [at me], as [at] a leaf shaken by the wind? or will you set yourself against me as against grass borne upon the breeze?
26 at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
for you have written evil things against me, and you have compassed me with the sins of my youth.
27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
And you have placed my foot in the stocks; and you have watched all my works, and have penetrated my heels.
28 Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
[I am as] that which waxes old like a bottle, or like a moth-eaten garment.

< Job 13 >