Job 13
1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
Lo, mine eye hath seen all this, mine ear hath heard and understood it.
2 hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
What ye know, do I know also; I am not inferior unto you.
3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
Notwithstanding I would speak to the Almighty, and I desire to reason with God.
4 mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
But ye are plasterers of lies, ye are all physicians of no value.
5 Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
Oh that ye would altogether hold your peace! and it would be your wisdom.
6 Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
Hear now my reasoning, and hearken to the pleadings of my lips.
7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
Will ye speak unrighteously for God, and talk deceitfully for Him?
8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
Will ye show Him favour? Will ye contend for God?
9 Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
Would it be good that He should search you out? Or as one mocketh a man, will ye mock Him?
10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
He will surely reprove you, if ye do secretly show favour.
11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
Shall not His majesty terrify you, and His dread fall upon you?
12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
Your memorials shall be like unto ashes, your eminences to eminences of clay.
13 Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
Hold your peace, let me alone, that I may speak, and let come on me what will.
14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
Wherefore? I will take my flesh in my teeth, and put my life in my hand.
15 se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
Though He slay me, yet will I trust in Him; but I will argue my ways before Him.
16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
This also shall be my salvation, that a hypocrite cannot come before Him.
17 Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
Hear diligently my speech, and let my declaration be in your ears.
18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
Behold now, I have ordered my cause; I know that I shall be justified.
19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
Who is he that will contend with me? For then would I hold my peace and die.
20 Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
Only do not two things unto me, then will I not hide myself from Thee:
21 Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
Withdraw Thy hand far from me; and let not Thy terror make me afraid.
22 Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
Then call Thou, and I will answer; or let me speak, and answer Thou me.
23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
How many are mine iniquities and sins? Make me to know my transgression and my sin.
24 Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
Wherefore hidest Thou Thy face, and holdest me for Thine enemy?
25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
Wilt Thou harass a driven leaf? And wilt Thou pursue the dry stubble?
26 at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
That Thou shouldest write bitter things against me, and make me to inherit the iniquities of my youth.
27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
Thou puttest my feet also in the stocks, and lookest narrowly unto all my paths; Thou drawest Thee a line about the soles of my feet;
28 Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
Though I am like a wine-skin that consumeth, like a garment that is moth-eaten.
