Job 13
1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
Lo, my eye has seen all this. My ear has heard and understood it.
2 hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
What ye know, I also know; I am not inferior to you.
3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
Surely I would speak to the Almighty, and I desire to reason with God.
4 mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
But ye are forgers of lies. Ye are all physicians of no value.
5 Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
O that ye would altogether be silent! And it would be your wisdom.
6 Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
Hear now my reasoning, and hearken to the pleadings of my lips.
7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
Will ye speak unrighteously for God, and talk deceitfully for him?
8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
Will ye show partiality to him? Will ye contend for God?
9 Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
Is it good that he should search you out? Or as deceiving a man, will ye deceive him?
10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
He will surely reprove you if ye secretly show partiality.
11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
Shall not his majesty make you afraid, and his dread fall upon you?
12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
Your memorable sayings are proverbs of ashes. Your defenses are defenses of clay.
13 Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
Be quiet. Let me alone that I may speak, and let come on me what will.
14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
Why should I take my flesh in my teeth, and put my life in my hand?
15 se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
Behold, he will kill me; I have no hope. Nevertheless I will maintain my ways before him.
16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
This also shall be my salvation, that a profane man shall not come before him.
17 Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
Hear diligently my speech, and let my declaration be in your ears.
18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
Behold now, I have set my case in order. I know that I am righteous.
19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
Who is he who will contend with me? For then I would keep silent and give up the spirit.
20 Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
Only do not do two things to me, then I will not hide myself from thy face:
21 Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
Withdraw thy hand far from me, and do not let thy dread make me afraid.
22 Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
Then call thou, and I will answer, or let me speak, and answer thou me.
23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
How many are my iniquities and sins? Make me to know my transgression and my sin.
24 Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
Why do thou hide thy face, and reckon me for thine enemy?
25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
Will thou harass a driven leaf? And will thou pursue the dry stubble?
26 at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
For thou write bitter things against me, and make me to inherit the iniquities of my youth.
27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
Thou also put my feet in the stocks, and mark all my paths. Thou set a bound to the soles of my feet.
28 Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
Though I am like a rotten thing that decays, like a garment that is moth-eaten.
